CSC Danmark kan være en vaklende kolos


Publiceret d. 29. februar 2008 kl. 13.05 | Antal kommentarer (10)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Det er op ad bakke for it-giganten CSC i Danmark for tiden. Ud over bruddet med PFA tabte to store prestigeprojekter i det offentlige pusten sidste år.

I firmaets hovedkvarter i Valby fastholder den administrerende direktør, at der er tale om enkeltstående forsinkelser.

Statens to mest prestigefyldte it-projekter, moderniseringen af Skats systemer og Domstolsstyrelsens digitalisering af tinglysningen, er ramt af forsinkelser på halve og hele år.

Årsagen er problemer med leverancerne fra CSC. Samtidig har seks ministerier været ude med en åbenmundet kritik af CSC's arbejde med ESDH-systemer i ministerierne.

Og CSC, der sidste år omsatte for over tre milliarder og har omkring 2.600 ansatte, skal til at sende mere positive signaler.

Hvis ikke det sker, kan konsekvensen blive, at CSC havner i en situation, hvor staten ikke vil tage CSC ind i de kommende supercentre i staten. En opgave som statens it-kæledægge helst skal have del i.

Direkte beskydning
Forsvarsministeriet er den skuffede kunde, der har været mest direkte i kritikken af CSC.

Firmaet skulle levere et ESDH-system til 100 millioner kroner til forsvaret.

Men på grund af forsinkelser med systemet endte sagen med, at CSC måtte betale to millioner tilbage og selv betale for timer for omkring syv millioner kroner.

Chefen for Forsvarets it-afdeling, Jesper Britze, har over for Computerworld forklaret, at kontrakten med CSC var blevet opsagt, hvis ikke den var blevet ændret.

Han forklarer, at forsvaret involverede kammeradvokaten tidligt i forløbet, hvis det skulle ende i en retssal.

"Ingen tvivl om, at CSC i dette projekt har været en bøvlet leverandør," siger Jesper Britze. Han understreger, at samarbejdet efter stram projektstyring nu kører efter de vedtagne økonomiske budgetter og tidsplaner.
Fortsættes

Fortsættes ...
« forrige side
1 2 3 4 5






Kommentarer - Debatoversigt


Devoteam
10 indlæg

Er der nogen ved hvilken rolle DevoTeam har i det offentlige som rådgiver?

Her ser jeg dem levere rygdækning - men samtidig har jeg også hørt at de har assisteret i nogle af de udbud som giver problemer!

Anyone?

Jens Petersen skrev:
Er der nogen ved hvilken rolle DevoTeam har i det offentlige som rådgiver?

Her ser jeg dem levere rygdækning - men samtidig har jeg også hørt at de har assisteret i nogle af de udbud som giver problemer!

Anyone?


Jeg har oplevet dem ét af de pågældende steder, og de to (heraf en chef-type) fra DevoTeam, der var med til mødet, bidrog ikke med andet end FUT (Frygt, Usikkerhed, Tvivl). Når jeg spurgte konkret ind til det de bad om blev det til alletiders farce:

DevoTeamFyr: Jeres forsøgsopstilling med tre middletear-servere er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at kunne vise, om det endelige system kan klare den fulde belastning.

Jeg: [Lang teknisk redegørelse om tracing, hældningen på tangenten på hockey-stick-kurven og dét at ramme muren osv osv osv.]

DevoTeamFyr: Gentager sig selv. Man kan jo ikke være HELT sikker på....

Leverandøren: Hvor mange middletier-servere vil I så foreslå, at vi bruger istedet for de tre vi har foreslået?

DevoTeamFyr: Det er jo jer som leverandør, der skal kunne sige det.

Jeg: De foreslår tre, og jeg synes det er et OK tal. Hvis du ikke synes det er et godt tal, så må du foreslå et bedre tal. Det totalt antal middletier-servere forventes at blive 18, og jeg er ret sikker på, at det er total oversizing - det her system får så lidt aktivitet, at det vil kunne køre på en laptop, hvis man tuner det lidt...

DevoTeamFyr: Repeat.

Jeg (nu en anelse aggressiv og pisseirriteret): Er fire det rigtige tal? 42? Hvilke data baserer du dine udsagn på?

DevoTeamFyr: Repeat.

Leverandøren: Jamen det er jo bare et spørgsmål om, at kunden siger, at vi skal købe 18 middletier-servere ind til benchmarken - så gør vi det.

DeveTeamFyr: Det er jo jer som leverandør, der skal kunne vurdere, hvor mange der er brug for i testmiljøet.

Gartner havde også en mand uden indsigt til stede ved mødet, som (iøvrigt også på bestilling af kunden) havde leveret den konklusion der blev aftalt sammen med gebyret ved det indledende møde med den utilfreds offentlige kunde. Han holdt nu hurtigt (og klogeligt) sin mund, da jeg begyndte at presse lidt omkring deres betragtninger i rapporterne.

Så klog var DevoTeamFyren ikke.

Da jeg gik derfra (jeg var ikke med til hele mødet) sagde jeg til den offentlige chef, at de skulle se at få sig nogle bedre rådgivere.

Needless to say beholdt de både Gartner og DevoTeam som rådgivere og der blev konkluderet i rapporterne som aftalt (sammen med betalingen).

Min klumme på fredag handler faktisk om netop luderrapporter.

Mvh.

Mogens


Mogens Nørgaard skrev:
Jeg har oplevet dem ét af de pågældende steder, og de to (heraf en chef-type) fra DevoTeam, der var med til mødet, bidrog ikke med andet end FUT (Frygt, Usikkerhed, Tvivl). Når jeg spurgte konkret ind til det de bad om blev det til alletiders farce:

...


Mogens, det er forhåbentlig en stærkt subjektiv, forsimplet, "overdrivelse fremmer forståelsen"-gengivelse af hændelsen...?


Bent 0. Jensen skrev:
Mogens, det er forhåbentlig en stærkt subjektiv, forsimplet, "overdrivelse fremmer forståelsen"-gengivelse af hændelsen...?


Nej.


Mogens Nørgaard skrev:

Min klumme på fredag handler faktisk om netop luderrapporter.


Det glæder jeg mig til at læse - jeg har selv overvejet at tage emnet op på min blog under devisen "løgn, forbandet løgn og statistik". Jeg har dog overvejet meget, hvordan man tager emnet op udokumenteret - for de folk, som fortæller de skræmmende historier om manipulerede, "bestilte" rapporter i it-verdenen, sidder jo ofte for tæt på til at de vil udtale sig officielt.

Skræmmehistorier er der nok af - jeg håber, de er overdrevet for at fremme forståelsen. En af mine venner fortalte mig netop sådan en skræmmehistorie om hvordan han havde fået besked på at omformulere et spørgsmål som en flok respondenter havde besvaret, så det stod anderledes i rapporten (og dermed ændrede mening) og bagefter sagde han endda; "og vi er slet ikke nogle af de slemme - du skulle bare vide, hvad nogle af de andre analysefirmaer gør for at give deres kunder det resultat de gerne vil have". Skræmmende.


Mogens Nørgaard skrev:
Nej.


Øh... Jo!


Bent 0. Jensen skrev:
Øh... Jo!


Man skal ikke stille spørgsmål, hvis man er bange for svaret. Så er man jo ikke bedre end de to grupper af mennesker vi diskuterer her: Dem der bestiller luderrapporterne og dem der leverer dem. De kan heller ikke lide sandheden.


Therese Hansen skrev:
Det glæder jeg mig til at læse - jeg har selv overvejet at tage emnet op på min blog under devisen "løgn, forbandet løgn og statistik".


Hej Therese,

Send mig linket, når/hvis du tager fat i emnet.

Jeg havde møde med Kenny Munck (tidl. EDB-gruppen, nu en fri mand) igår, og han foreslog straks, at vi lavede en luderrapportgenerator, så man bare kan checke et par ting af, angive navnet på en afdeling der skal disses/omstruktureres/nedlægges, osv. osv. - og ud kommer så en ægte luderrapport.

Lidt ligesom Dilberts Mission Statement-generator, bare for luderrapporter.


Mogens Nørgaard skrev:
Man skal ikke stille spørgsmål, hvis man er bange for svaret. Så er man jo ikke bedre end de to grupper af mennesker vi diskuterer her: Dem der bestiller luderrapporterne og dem der leverer dem. De kan heller ikke lide sandheden.


Jeg prøver bare at hjælpe dig Mogens - du er jo ikke typen der sender dine udsagn forbi en spin-doktor før du buser ud med dem.

Men din stil er ikke til spin-doktorer, mere til den hårde måde - så må vi jo tage den dén vej.

Når du skriver "Så klog var DevoTeamFyren ikke", hvor klog mon Mogens Nørgård så ser ud, når han stolt proklamerer, at den bedste rådgivningsindsats han kunne levere i situationen, var noget a la "Hvis I leger med ham den dumme, så er I også bare dumme. Æv bæv."

Jeg havde helt ærligt forventet at dine mentale evner oversteg den beskrevne ikke-så-kloge DevoTeam-fyrs med flere banelængder.

Så hvis det virkelig havde stået så grelt til som beskrevet, havde du uden problemer kunnet folde DevoTeam-fyren sammen på midten, skubbe ham ud under sprækken under døren, og forklaret hvordan verden virkelig hænger sammen. Det blev så kun til tekno-babble og et fornærmet opstød fra din side.

Ville du invitere dig selv som rådgiver en anden gang, ovenpå den tamme indsats?

Så hvis du insisterer på at være på nogenlunde mentalt matchende niveau med DevoTeam-fyren, sådan som du har beskrevet ham, er du for min skyld velkommen.


Bent 0. Jensen skrev:
Jeg prøver bare at hjælpe dig Mogens - du er jo ikke typen der sender dine udsagn forbi en spin-doktor før du buser ud med dem.

Men din stil er ikke til spin-doktorer, mere til den hårde måde - så må vi jo tage den dén vej.


Jeg påskønner skam al den hjælp jeg kan få, Bent.

Men i dette tilfælde var der vitterligt ikke tale om, at jeg var klog, men at han ikke var det. Dialogen var typisk for andre situationer jeg har været i, hvor folk uden teknisk og/eller IT-indsigt prøver at komplicere ting unødigt og ikke vil indrømme, at de ikke forstår andet end at viderestille spørgsmål.

Det var også tydeligt, at konklusionen var skrevet på forhånd, og det fascinerer mig altid at se, hvordan luderrapportskrivere og "uafhængige" rådgivere så bare holder stædigt fast i deres underlige konklusioner og bruger alle tricks i bogen ("It depends", "Focus") for at slippe ud af løkken.

Når kunden samtidig sidder og har bestilt luderne kan man ikke bare folde dem sammen og smide dem ud af døren. Man kan sige, hvad man mener og så forlade lokalet. Det var hverken kundens eller ludernes ønske, at jeg var til stede og jeg er egentlig ligeglad med, om jeg bliver inviteret af dem igen ).

Min med-direktør Lasse og jeg havde en matematiklærer i folkeskolen, der altid sagde (når vi prøvede at slippe nemt om ved noget), at ærlighed var længst, men det andet er hurtigere.

Mvh.

Mogens


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Med Windows 8 bliver det slut med den uendelige løkke af genstart, som har plaget tidligere versioner af styresystemet.
24. maj 2012 kl. 15.30 | (4) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Projekt Portefølje Management Med Changepoint kan din virksomhed bruge IT Projekt Portefølje...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Få i denne Computerworld Guide seneste nyt om, hvordan business intelligence spiller en større og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.