EU gransker afstemning om Microsoft-standard


Publiceret d. 5. marts 2008 kl. 10.45


Annonce:
 
ANNONCE:
 
EU-Kommissionen vil sætte luppen på den proces, der skal anvendes til en eventuel godkendelse af Microsofts dokumentformat som en industristandard, skriver Financial Times.

Godkendes det omstridte format, OOXML, vil det udløse betydelige kommercielle muligheder for det amerikanske softwareselskab.

Ifølge Financial Times har embedsmænd fra EU-Kommissioen skrevet til medlemmer af den internationale organisation for standardiseringer, ISO, for at høre, hvordan de har forberedt sig til tidligere afstemninger om formatet.

Uden grønt lys fra ISO er det tvivlsomt, om Microsoft kan få et ben inden for på dokumentmarkedet, idet ikke mindst mange statsapparater er begyndt at forlange ISO-certificeret software fra deres leverandører.

Uregelmæssigheder skal belyses
Microsoft tabte den første afstemningsrunde i september. Næste afstemning løber af stablen i denne måned.

I brevet - der blev udsendt inden et netop afviklet møde i Geneve - fremhæver EU den stribe af '
uregelmæssigheder', der har været i forbindelse med afstemninger i en stribe nationale standardiserings-organer.

Derfor anmoder EU om synspunkter på disse beskyldninger samt supplerende oplysninger, hedder det.

Ifølge Financial Times er det uklart, hvor mange lande EU har sendt brevet til.

Den måde, hvorpå ISO-afstemningerne er løbet af stablen, er blevet mødt med bred kritik.

Blandt andet har medlemmer af flere nationale standardiseringsorganer beskyldt både Microsoft og selskabets konkurrenter for at søge massiv indflydelse på afgørelsen.

Det har eksempelvis fået Tim Bray, som er medlem af det canadiske standardiseringsorgan, til at kalde processen for 'komplet og helt aldeles uforfalsket bullshit'.

Balladen understreges da også af, at Sverige annullerede afstemningsresultatet, efter det var kommet frem, at et medlem havde stemt to gange.

I flere andre lande lød der udbredt kritik af, at en stribe Microsoft-partnere meldte sig ind i de nationale standardiseringsorganer i tiden op til den vigtige afstemning i september.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Apples årlige udvikler-konference, WWDC, finder sted om kort tid. Her får du overblikket over, hvad der er på programmet.
25. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

Disse virksomheder vil it-studerende gerne arbejde for, når de har lagt studietiden bag sig.
25. maj 2012 kl. 10.30 | læs »

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

I det hårde økonomiske klima i dag må alle organisationer forbedre deres effektivitet, og selv i...

Dette white paper drøfter Desktop virtualisering og indvirkningen på desktop management...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.