ICANN ser frem til udløb af aftale med USA

I 10 år har non-profit organisationen, der driver internettets domænenavnsystem været underlagt USA's handelsministerium.

Artikel top billede

Computerworld News Service: The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) er ved at kigge på, hvordan organisationen skal tage sig ud, efter den nuværende aftale (memorandum of understanding) med det amerikanske handelsministerium udløber i september 2009.

ICANN, non-profit organisationen der driver internettets domænenavnesystem, har foreslået, at den skal blive uafhængig af handelsministeriets opsyn, når den nuværende fælles projektaftale (Joint Project Agreement) med ministeriet udløber.

Global ledelselsform

Ministeriets aftale med ICANN har været på plads siden 1998, men i de senere år har repræsentanter for andre lande sat spørgsmålstegn ved, hvorfor den amerikanske regering skal have det primære opsyn med organisationen.

ICANN har lavet betydelige forbedringer inden for tilskrivelse af ansvar, gennemsigtighed og andre områder, siden handelsministeriet fornyede aftalen i september 2006, udtaler Paul Levins, ICANN's administrerende direktør og vicedirektør for erhvervsanliggender.

ICANN's mål, efter aftalen med handelsministeriet udløber, er at udvide til en global ledelsesform, der tillader input fra en bred vifte af internetorganisationer, udtaler han.

"Det, vi forsøger at gøre, er at sikre, at det ansvar, som organisationen nu har, ansvaret over for alle interessenter, er låst på plads for altid. Vi vil forsøge at fastholde den eksisterende model i det lange løb," udtaler Paul Levins fredag.

Offentlig høring

Nogle har foreslået, at aftalen med det amerikanske ministerium burde bestå for at sikre ansvarlighed.

"Det faktum, at ICANN gør fremskridt i retning af at leve op til sit ansvar, betyder ikke, at aftalen ikke længere er nødvendig," kommenterer Thomas Lenard, direktør og seniormedlem i den konservative tænketank iGrowthGlobal.
Fortsættes...

Folkets mening

"Rent faktisk vil det måske endda demonstrere værdien af aftalen. Aftalen og det fortsatte samarbejde med handelsministeriet kan vise sig at være årsagen til ICANN's gode resultater."

Spørgsmål om ICANN's fremtid er blevet rejst under en midtvejsevaluering af aftalen med handelsministeriet. Offentligheden var inviteret til at kommentere på aftalen og handelsministeriets nationale tele- og informationsstyrelse (National Telecommunications and Information Administration) var vært ved en offentlig høring af aftalen sidst i februar.

Næsten ingen opsyn

Som en non-profit organisation fungerer ICANN med "næsten intet opsyn," tilføjer Lenard i sine kommentarer. "ICANN er en unik organisation," skriver han. "Det er en non-profit virksomhed under californisk lov, men i modsætning til bogstaveligt talt alle andre non-profit virksomheder, tager ICANN beslutninger, der har betydelige økonomiske og sociale konsekvenser i hele verden."

Centret for Demokrati og Teknologi og TechNet, en brancheforening der repræsenterer it-topchefer, støtter begge en fortsat aftale med handelsministeriet.

Men udløbet af den amerikanske aftale vil stadig efterlade ICANN med ansvarlighed, ifølge Levins. ICANN har stadig en kontrakt med USA om drift af Internet Assigned Numbers Authority (IANA), og dets bestyrelsesmedlemmer vælges af adskillige grupper.

Organisationen er nødt til at følge californisk lovgivning for non-profit selskaber, udtaler han, og i et "next steps"-dokument, har ICANN foreslået en fremgangsmetode til at fjerne bestyrelsen, hvis nok af de nominerede grupper skulle nå til enighed om det.

Arabisk kritik

Andre, der kommenterer på ICANN's resultater, har antydet, at organisationen ikke har gjort store nok fremskridt imod dens mål under aftalen med handelsministeriet.
Fortsættes...

Større uafhængighed

Organisationen har ikke foretaget nok arbejde for internationaliserede domænenavne "for at styrke lokale ikke-engelsktalende samfund," skriver Khaled Fattal, formand og CEO af Live Multilingual Translator, en virksomhed der tilbyder online engelsk-til-arabisk oversættelse.

ICANN's mangel på aktivitet med at internationalisere domænenavne har "alvorligt skadet potentiel god vilje, tillid og tiltro til ICANN's kompetence i præcis de folks øjne, som organisationen i dag forsøger at appellere til," skriver Fattal.

Men mange af kommentarerne om ICANN under midtvejsevalueringen var positive.

"Det er vores mening, at ICANN lever op til dets mandat, og at ICANN's overgang til den private sektor er ved at tage form," skriver Anthony Mugambi, formand for Kenya Network Information Centre.

"Afslutning af aftalen med handelsministeriet vil dog være det næste logiske skridt imod en komplet overgang engang i fremtiden."

Grundlæggende system

Ifølge ICANN's Levins er organisationen opmærksom på kritikken. ICANN "kan og bør altid gøre mere," udtaler han.

"Er der nogensinde et tidspunkt, hvor man kan sige … at sikkerhed og stabilitet er komplet?"

Men organisationen ønsker også at bevæge sig mod større uafhængighed, hvilket har været det officielle mål med aftalen med handelsministeriet, udtaler han. ICANN vil begynde at inddrage interessenter i, hvordan overgangen skal forløbe i de kommende måneder.

"Internetadresseringssystemet er så grundlæggende," udtaler han.

"Vi er nødt til at sikre, at det ikke kan ændre sig, og at der ikke kommer et tidspunkt, hvor en enkelt aktør har mulighed for at ændre det eller kan omforme det på et tidspunkt ude i fremtiden."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job