Microsoft-bøde sænker Danmarks EU-regning

Microsofts bøde på 6,7 milliarder kroner for 'misbrug af dominerende stilling' betyder, at det bidrag, medlemslandene betaler til EU, reduceres, oplyser Helge Sander.

Artikel top billede

6,7 milliarder kroner.

Så meget blev Microsoft dømt af EU til at betale i bøde for 'misbrug af dominerende stilling'.

Interessen fra Socialdemokraternes it-ordfører Ole Hækkerup, for hvad de mange penge skal bruges til, førte til, at han stillede spørgsmålet til videnskabsminister Helge Sander (V).

Ministeren oplyser, at de mange penge i sidste ende vil betyde, at medlemslandene skal betale mindre til EU.

"Et eventuelt bødeprovenu, der tilfalder Fællesskabet, vil således betyde, at det bidrag, medlemslandene betaler til EU via det såkaldte BNI-bidrag, reduceres," skriver ministeren til it-ordføreren.

Ikke til e-læring

Dermed afviser Videnskabsministeren, at pengene kommer til at gå til for eksempel e-læring, som Ole Hækkerup gerne så.

I spørgsmålet til ministeren ville ordføreren nemlig have svar på, om "ministeren og regeringen vil arbejde for at sikre, at pengene tilfalder programmer, der understøtter it-læring i Europa - for eksempel ved en tillægsbevilling til programmet for 'Livslang Læring', der indeholder tværgående initiativer, der støtter udviklingen af innovativ it-læring".

Men det kan den socialdemokratiske it-ordfører altså skyde en lang pind efter, ifølge Helge Sander.

"Sådan som EU's budget er konstrueret, er det ikke muligt direkte at bestemme, hvordan de midler, der idømmes i bøde efter EU's konkurrenceretlige regler, skal anvendes," belærer ministeren Ole Hækkerup.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS