Århusiansk guldsmed politianmeldt for YouTube-film


Publiceret d. 12. marts 2008 kl. 10.58 | Antal kommentarer (11)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Fakta:
Guldsmedforretningen, Diamanten, i Århus udsættes for voldeligt røveri, hvor blandt andet ejeren Preben Randløws kone bliver tildelt flere knytnæveslag.

8. februar lægger guldsmed Preben Randløw en overvågningsvideo af røveriet på YouTube.

11. februar viser TV 2 med tilladelse fra Østjyllands Politi klip fra overvågningsvideoen.

Efterfølgende bliver to formodede gerningsmænd anholdt - angiveligt efter tip fra folk, der havde set billederne fra guldsmedens overvågningskamera.

En guldsmed fra Århus, som lagde en overvågningsvideo af et voldeligt røveri på YouTube, er blevet anmeldt til politiet for at have overtrådt loven.

"Ja, vi har overgivet sagen til politiet," siger kontorchef i Datatilsynet, Lena Andersen til Computerworld.

Hun ønsker ikke at udtale sig yderligere, da sagen nu ligger hos politiet.

På Danmarks Journalisthøjskole i Århus mener afdelingsforstander i mediejura, Oluf Jørgensen, at anmeldelsen er efter bogen.

"Reglerne er ganske klare på det her område. Der er en specifik regel om tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed i persondataloven. Den er vedtaget for et års tid siden, og den siger klart, at det man må, når man optager tyve og andre, der bryder ind, er at aflevere eller videregive det til politiet, men man må ikke selv lægge det på nettet," siger Oluf Jørgensen.

"Så er det op til politiet, efter de regler, der er i retsplejeloven, at vurdere og afgøre, om der skal offentliggøres noget som led i en efterlysning."

Ikke tage hensyn til gerningsmænd
At dele af klippet blev vist på den landsdækkende tv-kanal, TV 2, er uden betydning for lovligheden af at lægge overvågningsvideoen ud på nettet.

"Det har ingen indflydelse på lovligheden, men det er muligt, at det får indflydelse på strafudmålingen, men reglen er stadig klar: Det er politiets afgørelse," siger Oluf Jørgensen.

Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, har tidligere over for TV 2 Østjylland udtrykt forståelse for guldsmedens handling.

"I den konkrete sag er det kun ofre og gerningsmand, der bliver offentliggjort billeder af. Jeg går ud fra, at guldsmeden har clearet med sine ansatte, at han sender billederne ud, og man skal efter min mening ikke tage hensyn til røveren i denne situation. Jeg synes, det er grotesk at gå efter ofret i denne sammenhæng," sagde Karen Hækkerup til TV 2 Østjylland sidst i februar måned.

Må ikke bare lægge hvad som helst på nettet
Men det synspunkt deler juraeksperten ikke.

"Det, som Folketinget vil undgå, er, at hvem som helst lægger hvad som helst på nettet, som de har optaget med et kamera af folk, der mere eller mindre velkomment besøger dem. Det er en vurdering som politiet må foretage," siger Oluf Jørgensen.

"Den saglige vurdering går for det første på, at det ikke handler om bagatelkriminalitet, og dernæst om det er nødvendigt af hensyn til politiets efterforskning, så man undgår, at man usagligt udstiller og hænger folk ud på nettet. Det må kun ske, når det er nødvendigt for, at politiet kan finde frem til, hvem der har begået en væsentlig kriminalitet. Og det, må jeg sige, at jeg synes, er meget fornuftigt, velovervejet og klart formuleret af Folketinget."

Juraeksperten vurderer, at guldsmeden bliver straffet med en bøde.

Overvågningsvideoen er i øvrigt ikke længere tilgængelig på YouTube.




Kommentarer - Debatoversigt


Grænsende til det tåbelige
1 indlæg

Jeg ville ikke tøve et øjeblik!
5 indlæg

HAHA - hvor latterligt
1 indlæg

link
2 indlæg

jaja, men hvad var motivet
1 indlæg

Kritikken rammer ved siden af
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Apples årlige udvikler-konference, WWDC, finder sted om kort tid. Her får du overblikket over, hvad der er på programmet.
25. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

Disse virksomheder vil it-studerende gerne arbejde for, når de har lagt studietiden bag sig.
25. maj 2012 kl. 10.30 | læs »

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
Se hvordan de mest professionelle IT organisationer bruger SolarWinds Orion til at overvåge og...

Vil du vide hvorfor mere end 40% af danske kommuner bruger SolarWinds til at overvåge,...

Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.