The Matrix er over alt - og pengene fosser ud

Klumme: Matrix-mareridte er over os. Vi har simpelthen så mange penge, at det er muligt at lave store organisationer med rigtigt mange ansatte, der kun genererer varme og CO2.

Artikel top billede

Jeg er en af de 11 “hemmelige millionærer” i TV2’s serie.

Jeg kommer nok på engang sidst på året.

Jeg føler mig ikke som millionær. Jeg havde for eksempel ikke lige en kvart million (minimum) af mine egne penge, som jeg kunne overføre elektronisk til den spærrede konto hos tv-selskabet.

Jeg løste finansieringsproblemet på følgende elegante måde:

[Scene: Vores dagligstue. Fem børn og hustru i sofa. Mig frisk hjem fra længere udlandsrejse. Bo Bedre møder turistpostkort.]

Jeg: “Jeg har købt dette halssmykke til dig.”

Hun: “Det er meget flot. Tusind tak!”

Jeg: “Jeg tager ikke til konference i Dallas den 3.”

Hun: “Det var dog dejligt. Vi har også savnet dig.”

Jeg: “I stedet tager jeg 10 dage af sted til et ukendt sted i Danmark med et tv-hold …”

Hun og børnene: “Øh, OK, det lyder … spændende!”

Jeg: “… og så donerer jeg en kvart million af vore egne penge til gode formål til sidst i programmet.”

Hun: “Men vi HAR jo ikke en kvart million!”

Jeg: “Nej, det er derfor, vi skal tage et lån i vores hus!”

[Resten af scenen overlades til læsernes fantasi. Men det gik godt. Jeg er her stadig.]

Det gik jo meget godt

De 10 dage i byen <censur> var spændende og lidt hårde.

Det var også fantastisk at møde ildsjæle, der bare GØR det på trods af alle mulige forhindringer og problemer – for at hjælpe andre, der har det værre end dem selv.

Fint.

Men mit største chok fik jeg ved at overhøre samtaler mellem folk, der vitterligt...fortsættes

... ikke har noget, og deres i øvrigt søde og velmenende kontakter i det offentlige system.

Jeg så til min rædsel, at det offentlige har kopieret de store, private matrixer og alt det dér med at lave processer og procedurer for at sikre ensretning.

Prøv at gøre følgende øvelse:

Knyt begge hænder. Stræk nu begge pegefingre ud. Kryds armene over brystet, så fingrene peger hhv. til højre og til venstre.

I en matrix-organisation (privat eller offentlig) er det kun den øverste chef, der kan træffe beslutninger.

Alle andre peger bare på andre. Ingen kan tage ansvar.

Alt størkner.

Alle processer er på plads

De har alle procedurer og processer på plads. Der er generaliseret på undtagelser. Der holdes stress­kursus flere gange om året.

De er klar.

Men de hjælper ikke dem, de oprindeligt skulle hjælpe, og de støtter ikke dem, der tænker nyt, bedre (og ofte billigere).

Jeg tror det skyldes, at vi KAN.

Vi har simpelthen så mange penge i vores overflodssamfund, at det er muligt at lave så store organisationer (private og offentlige) med rigtigt mange ansatte, der kun genererer varme og CO2.

Det er derfor også muligt at ignorere de få, der brænder for noget og har ideer til noget nyt, bedre eller billigere.

De, der råber op om, at der er noget galt. Hvorfor forstyrre bæstet, når det sover?

Dårlige politikere (private og offentlige) giver andre skyld for dårlige ting og påtager sig ansvaret for gode ting.

Prøv i stedet at se, om I kan genkende noget fra de private kæmpeorganisationer.

Jeg tror det.

Vi må gøre noget.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Når AI løber fra organisationen

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo