Artikel top billede

”I takt med at flere er kommet på Facebook, jo mindre bruger jeg den," siger den amerikanske internetpioner og iværksætter Mary Hodder. Foto: Mikael Riecks

Mary Hodder: Det sociale web skal være simpelt

Den amerikanske internetpioner Mary Hodder mener, at mange vil bruge tjenester som Facebook og LinkedIn mindre, fordi de er for tunge at vedligeholde.

Mens mange virksomheder lige nu grubler over, hvordan de kan tjene penge på web 2.0 bølgen og hvordan de kommercielt kan tappe de store sociale netværk på internettet, advarer en af det sociale nets pionerer, amerikaneren Mary Hodder, om, at der er ved at indfinde sig en mæthed blandt brugerne.

En mæthed, der blandt andet rammer tjenester som Facebook og LinkedIn.

”I takt med at flere er kommet på Facebook, jo mindre bruger jeg den. Der er simpelthen så meget at holde vedligeholde på Facebook” siger Mary Hodder, der mener, at mange af dem, der tidligt var med på den sociale bølge på nettet nu søger hen til tjenester, der er lettere at håndtere.

Mary Hodder optrådte torsdag foran 470 tilhørere ved uddelingen af e-handelsprisen 2008. Hun er uddannet fra University of California, Berkeley og har specialiseret sig samspillet mellem teknologi og sociale medier på nettet.

Ud over at hun er en de kendteste blogger og eksperter på det sociale net i USA, har Mary Hodder for to års siden startet videosøgetjenesten Dabble.com på nettet.

Som udgangspunkt mener hun, at der et behov for at mennesker kan vedligeholde sine sociale forbindelser online. Men det skal være systemer, der er simple og lette at vedligeholde.

Selv kaster hun det meste af sin tid og energi ind i tjenesten Twitter.

”Flere og flere i mit netværk finder derfor Twitter mere værdifuldt, og de er alle skiftet over fra Facebook til Twitter,” siger Mary Hodder.

Facebook er tungt

Hun kalder både Facebook og LinkedIn for tunge tjenester, fordi de kræver meget tid af brugerne. Facebook er dog stadig anvendeligt, mener Hodder, men mest fordi de holder styr på forskellige arrangementer og begivenheder, som hendes netværk deltager i.

”Men Twitter er i modsætning til Facebook en simpel og let tjeneste med bare seks features. Her behøver man ikke at oprette forbindelse til andre, før man kan kommunikere budskaber ud til omverden,” siger hun.

Hun mener, at dem, der vil udnytte de sociale medier kommercielt skal tænke meget over, hvordan de sociale tjenester er opbygget. Selv har hun nogle få pejlemærker for, hvordan et socialt netværk skal fungere, så folk ikke kører død i dem.

*Det skal være simpelt, ikke komplekst opbygget.
*Det skal være let at bruge og vedligeholde. Ikke tungt som Facebook og LinkedIn.
*Man skal bruge ’Conversational Marketing’, hvilket betyder, at virksomhederne skal gå i dialog med kunderne.

Endelig skal man nøje overveje, hvordan man håndterer data om brugere og kunder. Er data ejet af brugerne eller af dem, der kontrollerer sitet?

”Kontrollen over data bliver et vigtigere og vigtigere spørgsmål. Det er en voksende gruppe, som mener, at man skal have lov til at tage sine data med, at det skal være en rettighed man har,” siger Mary Hodder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere