Artikel top billede

Indkøbskæmpe skifter direktøren ud

IBX, der i 2007 formidlede indkøb for 61 milliarder kroner, får en ny chef til at stå i spidsen for den danske forretning, som sidste år øgede omsætningen med 25 procent.

En af de helt store leverandører af indkøbsløsninger, IBX, siger farvel til sin danske landechef Søren Ohm.

"Jeg har været hos IBX i syv år og leveret gode resultater, så nu har jeg lyst til at prøve noget nyt," siger Søren Ohm, der har fået sig en fratrædelsesordning, som giver ham mulighed for i ro og mag at overveje sit næste karrieremæssige skridt.

Både med- og modgang er fint

IBX baserer sin stadig stigende omsætning på, at store virksomheder fokuserer på effektive indkøb - uanset om der er lavkonjunktur eller højkonjunktur.

"Når der højkonjunktur i markedet og samfundsøkonomien, så er der en tendens til at investere - også på indkøbssiden, og så snart der er lavkonjunktur, så fokuserer virksomhederne på at effektivisere, og der er vi også interessante," siger Mads Fischer Rasmussen, der den 15. april forlader sin post som salgschef i IBX for i stedet at overtage posten som landechef efter Søren Ohm.

IBX blev stiftet i Sverige i 2000 og er i dag ejet af Ericsson, Deutsche Post, World Net, Lufthansa, SEB, Novo Nordisk forskellige forretningspartnere og stifterne.

Koncernen har mere end 100 kunder og står med sine løsninger bag indkøb i 81 lande.

Kraftig vækst

Ifølge den nye landechef steg omsætningen i koncernen sidste år til 312 millioner kroner svarende til en vækst på 20 procent fra 2006.

Tallene er endnu ikke endeligt bekræftede.

På markedet for indkøbsløsninger går udviklingen mod, at man ikke nødvendigvis skal beholde hele sin indkøbsfunktion i huset.

"Flere og flere fokuserer på at lægge ikke-kritiske kategorier af virksomhedens indkøb ud, hvilket for eksempel også kan omfatte support og helpdesk," siger Mads Fischer Rasmussen.

Han ser udviklingen som lidt af en parallel til, hvad virksomhedernes it-funktioner har været igennem.

"På en måde kan man sige, at outsourcing af it-funktioner er på dagsordenen, og det begynder dele af indkøbsfunktionerne også at være, kan vi se," lyder det.

Konkurrenter og kunder

Blandt IBX's konkurrenter er Ariba og Hubwoo, som er en sammensmeltning af en fire-ferm forskellige selskaber, og som er noteret på den franske børs.

Ifølge den nye landechef er IBX det største kompetencecenter i Europa inden for indkøb.

"Vi laver én eneste ting, og det er vi 240 mand, der gør," siger han.

Blandt de danske kunder er Novozymes, Lego, Københavns Lufthavne og Novo Nordisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere