FN vil have standard for at lave standarder

Hvordan udarbejdes standarder, så det undgås, at en global virksomhed kan udnytte standardiseringsarbejdet til egen fordel? FN-organisation gransker sine procedurer.

Artikel top billede

Her midt i slutfasen for OOXML-sagen, hvor der senest er råbt skandale fra de norske fjelde efter OOXML-godkendelsen i Standard Norge, er det værd at hæfte sig ved en rapport fra FN-organisationen UN/CEFACT.

UN/CEFACT definerer blandt andet standarder for elektronisk handel og har som tidligere rapporteret i Computerworld været ramt af en patent-krise, der for de involverede parter antog OOXML-lignende skyttegravskrig.

Baggrunden er, at SAP har udtaget en række patenter der vedrører Core Component Technical Specification (CCTS). CCTS er en række metamodeller og regler til at beskrive struktur og indhold for logiske og fysiske datamodeller til understøttelse af forretningsprocesser og dataudveksling. Eller med andre ord; standardgrundlaget for elektronisk handel.

SAP beskyldes for at have udtaget patenterne på baggrund af andre medlemmers arbejde og uden at orientere UN/CEFACT.

SAP benægter dog, at have gjort noget galt.

Patenter generelt - ikke enkeltsag

Nu er der udkommet en rapport, der skal besvare nogle af de mange spørgsmål som patenterne har affødt.

Rapporten går dog meget indirekte til sagen. For selvom rapporten er udarbejdet på baggrund af SAP-patenterne, berøres sagen om SAP-patenterne ikke direkte.

Formanden for task teamet bag rapporten, Jeff Kovar, udtalte i november måned sidste år til Computerworlds avisudgave:
“Vi taler generelt om ting relateret til regler om intellektuelle rettigheder, ikke om et specielt firma,” siger Jeff Kovar.
Da stemningen hurtigt kan blive anspændt, når SAP-sagen diskuteres, foretrak Jeff Kovar at se mere generelt på UN/CEFACTs regler om patenter.

Fortsættes...

Regler for god opførsel skal styrkes

Rapportens konklusion er, at UN/CEFACTs politik vedrørende intellektuelle rettigheder er tilstrækkelige, effektive og generelt er bedre end mange andre standardiseringsorganisationers.

Rapporten foreslår dog, at UN/CEFACTs såkaldte Code of Conduct skal udvides og styrkes.

Code of conduct er UN/CEFACTs regler for god opførsel i standardiseringsarbejdet. Reglerne omfatter blandt andet interessekonflikter.

Kritikerne af SAPs patenter har blandt andet fremhævet, at SAP-medarbejderen Gunther Stuhec har haft klare interessekonflikter.
Som formand for arbejdet med CCTS-specifikationen udtog han CCTS-relaterede patenter uden at orientere de øvrige medlemmer.

Vi ved intet, der er ingen proces

I et appendiks til rapporten gives der svar på spørgsmål om overtrædelse af Code of Conduct. Her er ikke meget at hente for kritikerne, medmindre de har en hvis sans for humor.

Et spørgsmål lyder: "Er Code of Conduct nogensinde blevet overtrådt?"
Svar: "Der eksisterer ingen proces til at finde ud af det."

Et andet spørgsmål lyder: "Hvilke regler og processer er der til at håndtere interessekonflikter?"
Svar:" Code of Conduct beskriver reglerne, men ingen mekanisme til at håndtere implementeringsspørgsmål. Task teamet anbefaler at etablere en sådan mekanisme."

Interesserede kan hente rapporten her (PDF)

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS