Mærsk sender IBM ud i kulden i ny milliardaftale

Verdens største rederi Mærsk samler indkøb af it-udstyr for milliarder hos én leverandør i jagten på nye besparelser. IBM og andre leverandører af servere og andet it-udstyr bliver dermed sat på porten.

Artikel top billede

IBM må endnu en gang lide den tort at blive vraget til fordel for en konkurrent på it-markedet.

Denne gang er det verdens største rederi, A.P. Møller-Mærsk, der sender IBM ud i kulden, skriver Dagbladet Børsen.

I jagten på besparelser vil selskabet nemlig samle milliardindkøb af servere, pc'er, printere og til lagring af data og ét selskab.

Det får konsekvenser for en række it-virksomheder med IBM i spidsen, men også EMC, Dell og Lexmark fortrænges i flere end 100 lande, skriver avisen.

Global indkøbsaftale

Det bliver i stedet en anden stor it-virksomhed, Hewlett-Packard (HP), der løber med en af rederiselskabets første forpligtende, globale aftaler.

Dermed vinder HP en uspecificeret milliardordre i en periode på i hvert fald tre år – måske endda helt frem til 2013, da kontrakten kan forlænges med tre år, skriver Børsen.

Børsens kilder vurderer, at den nye aftale runder en milliard kroner i værdi.

Aftalen er kommet i stand efter en udbudsproces, der blev sat i gang for mere end et år siden, men HP var den eneste byder, der kunne levere på alle produktkategorier.

Udover at HP skal levere hardware til rederiet, vil selskabet også fremover skulle yde service og vedligehold.

Ifølge den øverste chef for it-området i Mærsk, Carsten Dalsgaard, gør aftalen med HP det muligt for rederiet at skære i it-budgettet.

FORTSÆTTES...

It-problemer til livs

"Aftalen vil styrke vores forretning med en ensartet og fleksibel it-infrastruktur og vil gøre det muligt for os at sænke it-omkostningerne betydeligt," siger Carsten Dalsgaard, chief it officer hos A.P. Møller-Mærsk til Børsen.

Derudover bliver aftalen et vigtigt led i bestræbelserne på at komme de massive it-problemer til livs, som rederigiganten længe har døjet med.

"Vi har i processen sikret os en global leveranceansvarlig med henblik på at sikre en ensartet kvalitet for hele gruppen," siger Carsten Dalsgaard videre til Børsen.

IBM: Vi har andre aftaler med Mærsk
Men IBM's pressechef Carsten Grønning peger dog på, at selvom IBM mister denne milliardordre, så har selskabet stadig andre aftaler med Mærsk.

"Det er korrekt, at IBM ikke leverer de nævnte produkter til A.P. Møller-Mærsk. … Til gengæld udvider vi vores forretning med A.P. Møller-Mærsk på andre områder. Blandt andet har vi i indeværende kvartal indgået en strategisk aftale af betydelig størrelse med A.P. Møller-Mærsk inden for IBM Internet Security Services, omhandlende it-sikkerhedsprodukter," siger Carsten Grønning til Børsen.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos