Leder: Kan it redde kloden?


Publiceret d. 4. april 2008 kl. 08.30 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld mener: Nedtællingen til FN's store klimakon­ference i København i december 2009 er i fuld gang. Målet er at lave en ny "Kyoto-aftale" med udgangspunkt i den virkelighed, der efterhånden er gået op for de fleste:

Vores klima er under forandring, og det skal der gøres noget ved.

Spørgsmålet er naturligvis ikke bare hvad, men i høj grad også hvordan? Her træder it-branchen ind på scenen, for de teknologiske fremskridt skal opveje de klimamæssige tilbageskridt.

It er med andre ord en uundgåelig del af hele klima-diskussionen, og Danmark har som vært for topmødet en oplagt mulighed for at profilere sig internationalt som en af verdens fremmeste it-nationer.

Hvad kan it bruges til?
Fra i dag og frem til topmødet sætter Comåuterworld fokus på de ambitioner og visioner, der findes i branchen. Dansk Industri og ITEK er gået med i et klimakonsortium under Erhvervsministeriet, der skal eksponere det danske erhverv under topmødet, og IT-Branchen og Dansk IT har også flere klima-initiativer i støbeskeen.

Potentialet i klima-teknologierne illustreres med den sønderjyske iværksætter Erik Hansen, AllSun, der udvikler it, der kan styre komplekse solvarme-anlæg.

En anden sønderjysk virksomhed, Danfoss, satser på klima-it i form af energibesparende, intelligente komponenter. Desværre har manglen på arbejdskraft fået industri­giganten til at placere sit softwareudviklingscenter i Estland og Indien.

Det markante fokus på de globale klimaforandringer er et nyt forretningsområde, hvor vi endnu kun har set toppen af is­bjerget. Hvis de menneskeskabte klimaforandringer skal bremses, er der brug for teknologiske landvindinger.

Der er for eksempel brug for it-løsninger, der kan skabe en mere hensigtsmæssig indretning og anvendelse af forsyningsnettet, ligesom der er brug for styrings- og overvågnings-systemer, der sikrer, at fly, lastbiler og skibe til enhver tid anvender den mindst miljøbelastende transportrute.

It kan redde kloden
Der er dog ikke bare tale om et interessant og lovende forretningseventyr. Vi taler ofte om, hvordan it kan hjælpe os frem til en lettere hverdag. Nu står vi i en situation, hvor it kan intet mindre end redde kloden.

Så meget mere bekymrende er det, at Vækstfonden, der mener, at klimateknologierne har et vækstpotentiale, som internettet havde det i midten af halvfemserne, ikke kan skaffe tilstrækkelig mange danske it-iværksættere med fokus på klimateknologier.

Internationale venture-folk kalder ellers grøn teknologi den største forretningsmulighed i det 21. århundrede. Kan det virkelig passe, at den slags udmeldinger ikke er nået frem til danske it-iværksættere?

Det paradoksale er, at it kan redde kloden, men samtidig hører til blandt de store miljøsyndere. For eksempel viser beregninger fra Videnskabsministeriet, at 30 procent af en computers energiforbrug finder sted, når den står tændt uden at blive brugt, og serverrummet er selvsagt heller ikke nogen miljø-duks.

Når det er sagt, så er der al mulig grund til, at klimaminister Connie Hedegaard og den øvrige del af minister-korpset skal lytte til og søge inspiration hos it-industrien. Når klimakonferencen åbner i 2009, bør de politiske diskussioner i høj grad tage udgangspunkt i de teknologiske fremskridt, der kan og skal sikre klodens fremtid.

Én ting er at beslutte, at CO2-forureningen skal mindskes. Noget helt andet er som bekendt at gøre det.



Alle artikler om:
Klima-it, Innovation, Grøn it, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


IT ikke løsningen
1 indlæg

Verden bruger pt. 5 kubikkilometer olie pr. år. Meget tyder på, at der fremover år for år vil blive produceret mindre. Og ikke mere, som behovskurven ellers tilsiger.

IT kan ganske vist sikre mere intelligent anvendelse af energien. Men IT kan ikke substituere energien i den olie, der ikke er der (25.000 timers manuelt arbejde pr. tønde). Alternative energikilder næppe heller, selvom der var tid til at sadle om. Mangel på uran gør fissionsenergien ikke-skalerbar. Og fusion er vist stadig en ønskedrøm?

Den nuværende globaliserede økonomi og transport, hvor varer på grund af billig energi kan sendes kloden rundt flere gange, inden de når forbrugeren, og hvor arbejdsstyrken pendler som sindssyge, ser derfor ud til at hvile på et temmeligt uvedvarende energifundament.

Så der er en del, der skal laves helt, helt om. Og vi er stadig 6,5 milliarder mennesker, hvoraf en del vil gå i krig for retten til deres nuværende energiforbrug.

Løsninger? Måske. Men IT gør det tydeligvis ikke alene.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Ifølge it-iværksætterne er det uhyre svært at låne penge til driften. Her kan du se hvad, der kræves, før du går i banken.
7. februar 2012 kl. 16.03 | læs »

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.
6. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

2011 blev det første år, hvor der blev solgt flere smartphones end bærbare, tablets, stationære og netbooks tilsammen.
7. februar 2012 kl. 12.01 | (1) | læs »

Uvildig rapport om Polsag skal frem i lyset, mener it-ordfører. Derfor skal justitsministeren offentliggøre rapport, siger ordføreren.
7. februar 2012 kl. 15.00 | læs »





 
White papers
Strømstyring er altafgørende. Men hvor starter du? Raritan og PTS Data Center Solutions har...

Datacentre regnes af USA's miljøstyrelse, Environmental Protection Agency (EPA), for en stor...

Elforbruget udgør en stadigt stigende del af de samlede omkostninger ved ejerskab (TCO) af...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?