Giganterne satser på informationsarbejdspladser

Microsoft og IBM vil dominere fremtidens kontor - informationsarbejdspladsen - der administrerer indhold, messaging, holdsamarbejde, realtidssamarbejde og kommunikation.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft og IBM har kørt sig i stilling til at dominere markedet for samarbejdssoftware i ræset om at kunne levere applikationer til fremtidens arbejdsplads, konkluderer en ny rapport fra Forrester Research.

Men det betyder ikke, at der ikke også vil være en fremtrædende rolle til små producenter inden for Web 2.0 eller til en lille virksomhed med navnet Google.

Forresters forudsigelse for fremtidens kontor er 'informationsarbejdspladsen', det 21. århundredes platform, der administrerer indhold, messaging, holdsamarbejde, realtidssamarbejde og kommunikation mellem ansatte på en fælles platform.

Dette vil betyde afskeden med mange nuværende forretningsgange. I dag hopper brugere rundt mellem mange forskellige applikationer, der ofte ikke taler sammen og heller ikke er integrerede med backend-data.

Sharepoint og Sametime

Antallet af virksomheder, der faktisk er parate til at tage denne informationsarbejdsplads til sig, er dog stadig relativt lille.

Når de blev spurgt, om en sådan samlende strategi var på tegnebrættet for det kommende år, svarede kun 24 procent af de 1.017 adspurgte it-beslutningstagere, at det var en prioritet og kun otte procent, at det var en kritisk prioritet. Næsten 34 procent svarede, at det ikke var en prioritet, og 32 procent svarede, at det slet ikke var på deres dagsorden.

Rapporten peger tydeligt på, at Microsoft og IBM vil være i centrum på informationsarbejdspladsen. Med Microsofts SharePoint, der samlet har næsten 85 millioner licenser, og IBM's Sametime-samarbejdsplatform med 18 millioner licenser, vil it-chefer sandsynligvis gå efter at udnytte deres allerede eksisterende investeringer i disse to leverandører.

Fortsættes...

Som rapporten bemærker, tilbyder begge disse tunge spillere løsninger inden for samarbejde, indhold, portaler, kontorproduktivitet, business intelligence – alle de teknologier, som Forrester ser som afgørende for at opnå informationsarbejdspladsen.

At IBM eller Microsoft muligvis vil levere grundpakken, betyder ikke, at mindre virksomheder ikke spiller nogen rolle, så længe de designer deres software, så det kan tale sammen med 'de store drenges' platforme.

"Det er sandt, at virksomheder helst vil arbejde sammen med kun et mindre antal leverandører, men det betyder ikke, at IBM og Microsoft kan gøre dette alene," udtaler Erica Driver, den primære forfatter af rapporten.

Mindre Web 2.0-leverandører kan for eksempel muligvis levere en virksomheds-wiki eller -blog med bedre funktionalitet end den, som SharePoint leverer. Men hvis Web 2.0-leverandørens software er designet, så det integrerer med SharePoint, vil en stor virksomhed være mere tilbøjelig til at købe det.

Et skridt foran

"Dette er præcis den tilgang, som de innovative leverandører er nødt til at have," udtaler Erica Driver.

"De er nødt til at holde deres funktionalitet et skridt foran, hvad IBM og Microsoft leverer. Der er en mulighed for, at de kan forblive foran ved at udgive produkter hurtigere."

Men leverandører som Google, bemærker Driver, vil muligvis ikke være enige i, at virksomheder for altid vil være i en rendyrket Microsoft-verden.

Med Google Apps, som er virksomhedens web-baserede samarbejdssoftwarepakke, og som inkluderer e-mail, kalender, dokumenter og regneark og nu en wiki, kan Google, ifølge Driver, vise sig som et besnærende valg inden for samarbejdssoftware i de kommende år – forudsat at disse applikationer begynder at integrere med eksisterende systemer.

"Google har nu sine egne værktøjer til kontorproduktivitet, og de prøver at ændre spillets regler," udtaler Erica Driver.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen