Mindre CMS-huse drømmer om at blive overtaget

Dynamicweb Software overtager alle kunder fra det konkurrerende system AnyWeb CMS. "Naturlig udvikling i markedet," vurderer CMS-rådgiver.

Artikel top billede

Mindre leverandører af CMS-løsninger (Content Management Systems) lever et så anstrengt liv, at flere af dem er klar til at kaste håndklædet i ringen og overlade løsning og kunder til større leverandører.

"I takt med at behov for søgemaskineoptimering, integration og andre mere specialiserede funktioner stiger, er de mindre CMS-leverandører langt hen ad vejen nødt til at specialudvikle for at følge med," siger Christian Beer, administrerende direktør for Dynamicweb, der ifølge direktøren har mere end 3.000 virksomheder på kundelisten.

Kravene skærpes

Ifølge Christian Beer stiller kunderne til stadighed større krav til deres CMS–løsninger, og det presser de mindre udbydere.

At det går den vej på CMS-markedet, vurderer CMS- og portal-eksperten Lars Pedersen fra det uafhængige konsulenthus BNP som "helt naturlig."

"En naturlig og forventet udvikling. For at bygge et velfungerende CMS i Danmark kræver det både mange dedikerede udviklerressourcer, et levende community (fællesskab omkring løsningen, red.) og en professionel, kommunikerende organisation."

"Samtidig skal der satses på et større marked end det danske, fordi de forholdsvis lave licensindtægter ikke dækker udviklingsomkostningerne på et begrænset marked. Det kan de mindre udviklingshuse ikke levere, og derfor dør deres CMS i anden eller tredje generation," lyder det fra BNP.

Opgiver specialudviklingen

Den udvikling har CMS-leverandøren BaseShop taget konsekvensen af, og selskabet, der tilbyder løsningen AnyWeb, overlader nu såvel CMS-løsning som kunder til Dynamicweb.

"Hvis kunden tidligere havde behov for et modul, vi ikke havde, så skulle vi til at udvikle det fra bunden af. Rigtig mange funktionaliteter eksisterer i Dynamicweb som standard, og så bliver den færdige løsning naturligvis også billigere for kunden," siger Christina Breum Fisker, internetchef, BaseShop.

Økonomien i aftalen med Dynamicweb vil Christina Breum Fisker ikke sige noget om. Ikke et ord om hvordan aftalen er strikket sammen af penge, aktier, tildeling af ressourcer eller hvad aftalen ellers omfatter.

"Men jeg regner helt sikkert med, at aftalen giver os mere arbejde, og at vi får brug for flere webdesignere og webudviklere i fremtiden," siger Christina Breum Fisker.

Forventer flere overtagelser

Dynamicweb Software forventer over de næste par år at indgå flere aftaler, hvor selskabet, ligesom det er tilfældet med AnyWeb, migrerer kunderne til Dynamicweb over en årrække.

"Løbende får vi henvendelser fra mindre CMS-virksomheder, der er blevet trætte af at udvikle deres eget system. Vi har derfor kontakt til flere andre CMS-leverandører, hvor vi taler om at lave en lignende aftale som den med AnyWeb," siger Christian Beer.

Saas eller større kunder

Konsulenthuset BNP vurderer, at Dynamicweb har placeret sig et strategisk passende sted i CMS-markedet.

"Dynamicweb har en berettigelse i segmentet med virksomheder, der ikke nødvendigvis har it-kompetencerne inhouse, men har outsourcet til mindre udviklerhuse og reklamebureauer. Det har ikke altid været problemfrit at integrere og modificere en Dynamicweb-løsning, og netop derfor er det spændende at se, hvilken vej firmaet tager:"

"SaaS-vejen (Software as a Service, red.), hvor der satses på løsninger, som bygger på standardfunktionalitet, og hvor der ikke indledningsvis fokuseres på dybt integrerede løsninger, eller om der satses på de lidt større kunder og løsninger på den allerede eksisterende arkitektur," siger Lars Pedersen, BNP.

Godt 4.000 løsninger

Webudvikleren BaseShop er med sine seks ansatte en selvstændig del af virksomheden Prinfo Djurs, der har 38 medarbejdere og tilbyder sig inden for alle led i kommunikationsprocessen fra konceptudvikling og strategisk sparring til tryk, færdiggørelse og it-løsninger.

Dynamicweb overtog sidste år Synkron og råder nu også råder over produkterne Synkron Via CMS og Synkron.web og har ifølge virksomheden selv solgt godt 4.000 CMS-løsninger på det skandinaviske marked.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job