Leder: Politisk standard eller standardpolitik?

Computerworld mener: 2. juni 2006 var ikke nogen usædvanlig dag i dansk politik.

Som altid få dage før en ordinær folketingssamlings afslutning var der fuld fart på den christiansborgske lovmølle for at få de love og beslutninger igennem, som rigets parlamentarikere havde arbejdet på siden den første tirsdag i oktober.

Således blev beslutningsforslag B103 også vedtaget og pålagde dermed den offentlige sektor at anvende åbne standarder i software.

Knap to år senere har B103 udviklet sig til en hvepserede, hvor interessenter fra forskellige it-giganter og nationale interesseorganisationer er i konstante verbale slagsmål om åbne dokumentstandarder.

Og der er blevet sået tvivl om arbejdet i anerkendte standardiseringsorganisationer.

Begyndte lovende
Det begyndte ellers så lovende, da det Radikale Venstres it-ordfører i 2005 for første gang fremsatte forslag om, at det offentlige gennem en folketingsbeslutning skulle tvinges til at anvende åbne softwarestandarder.

Morten Helveg Petersen argumenterede blandt andet for, at åbne standarder vil give et mere dynamisk og konkurrencepræget it-marked med bedre løsninger, fordi åbne standarder vil sikre, at flere it-leverandører kan byde ind.

I løbet af efteråret gik IT- og Telestyrelsen så i gang med at gøre B103 operationel.

Det skete med den implementeringsplan, som videnskabsminister Helge Sander fremlagde i februar 2007.

Af den fremgik syv områder, hvor der skal anvendes åbne standarder: Dataudveksling mellem offentlige myndigheder, elektronisk sags- og dokumenthåndtering, udveksling af...fortsættes

Fortsættes ...