Hvis jeg skulle pege på én udvikling, der grundlæggende ændrer vores vilkår, så er det, at vi kobles tættere og tættere sammen.
Og skulle jeg forsøge at pejle, hvordan samfundets spilleregler bliver fremover, så ville jeg tage et nøje kig på de fascinerende nye blandinger, der opstår, når hidtil adskilte begreber begynder at overlappe i takt med, at alt og alle bliver en del af det samme store netværk.
Lad mig give nogle eksempler:
Vi har været vant til at tænke på forbrugere og producenter som klart adskilte størrelser. Men på YouTube eller eBay er det brugerne selv, der leverer en stor del af indholdet.
Vi er opdraget med en klar rollefordeling mellem ledere og medarbejdere.
Men hierarkierne afløses af netværker, hvor den enkelte deltager har langt større selvstændigt ansvar end før – helt tydeligt ser man det i open source-projekter, hvor deltagerne fuldstændig selv afgør, hvad de vil arbejde på.
Opgaver, der før var forbeholdt professionelle, overtages af amatører.
Journalister og fotografer har fået konkurrence af blogs og hjemmelavede websider – og bankassistenter, bibliotekarer og rejsebureauers arbejde er outsourcet til kunderne.
De samarbejder
Konkurrenter samarbejder. Toyota Aygo, Citröen C1 og Peugeot 107 konkurrerer om præcis de samme kunder – men bilerne er 95 procent ens, for de er...fortsættes
... bygget på samme fabrik over den samme grundlæggende konstruktion.
“Her” og “der” blandes sammen, når afstande forsvinder.
Den hotline, der giver support til et amerikansk stykke software, betjenes fra et callcenter i Indien – og Skype giver mig videoforbindelse til den anden ende af verden, gratis.
Der sker også en stigende sammenblanding af individets og fællesskabets interesser.
Vi kommer i stigende grad til at skulle tænke på “os” i stedet for ”mig”.
Når man bidrager til Wikipedia, er man med til at skabe værdi for fælleskabet – men det er i høj grad også i ens egen interesse, at Wikipedia er så godt som muligt.
Tilsvarende med utallige andre webfællesskaber: Man giver værdifuld viden fra sig, og derfor kan vi alle trække på en ufattelig mængde af fælles viden.
Fra me til we
Skiftet fra “me” til “we” får formentlig også en mere konkret, fysisk side: Udsigten for menneskeheden de kommende årtier synes at være en fortsat støt vækst i befolkningstallet og en hastig vækst i det materielle forbrug – samtidig med at de naturlige ressourcer på kloden er for nedadgående.
Det bliver trangt fremover, så også af den grund bliver det tydeligt, at vi i stigende grad er indbyrdes afhængige.
Det private og det offentlige bliver stadig sværere at holde adskilt.
Vi vil blive nøje overvåget i takt med, at mere af det, vi foretager os, efterlader detaljerede, digitale spor.
Men vi er også selv yderst aktive medskabere af et nyt, halv-offentligt, halv-privat rum, når vi offentliggør vores liv på Facebook, blogs osv.
Med tiden vil det være svært at skelne mellem de data, der ligger på min private harddisk, og de data, jeg har gemt på nettet.
Det afgørende bliver ikke, hvor dataene ligger, men hvilke kriterier man opstiller for andres adgang til dem.
Sammenblandingerne udfordrer vores traditionelle forestillinger om magt, åbenhed, sikkerhed og privatliv. Men gråzonerne mellem de gamle kategorier er frugtbare.
Det er dér, man kan aflæse, hvordan nettet kan bruges til at mobilisere nogle styrker, som gammeldags lukkede og hierarkiske virksomheder ikke har adgang til.
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
