Opera-browser klar til Googles Android-platform

Opera er klar med en browser til mobil-platformen Android fra Google. Test den her.

Artikel top billede

Mobil-platformen Android får flere og flere støtter. Nu bakker Opera op med sin mobil-browser.

Det norske browser-selskab Opera slår på tromme for Googles mobil-platform Android.

Nordmændene har derfor videreudviklet mobil-browseren Opera Mini til Googles platform, der er udviklet til at udnytte mobiltjenester på nettet.

Det skriver amobil.no.

Googles Android-platform er dog endnu ikke færdigudviklet og forventes først at være tilgængelig i efteråret 2008.

Populær platform

Blandt andre HTC planlægger at lancere sin første Android-telefon i år, der går under kodenavnet Dream.

Også Samsung og T-Mobile planlægger at tilbyde telefoner baseret på open source-platformen Android i år, har virksomhederne tidligere udtalt.

Andre mobil-producenter har allerede meldt sig på banen med mobil-telefoner, der kan vise køreklare prototyper af Android.

For at demonstrere, hvordan Opera Mini virker på Android, har det norske selskab lagt en demo ud på nettet.

Ikke kun cool-faktor

Opera oplyser, at selskabet fandt Google-platformen fascinerende på grund af friskheden og de mange muligheder.

"En af Operas centrale missioner er at udvikle den bedste internet-oplevelse på alle maskiner. Og Android er en manglende brik i det store puslespil for os," forklarer PR-chefen for Operas udviklingsafdeling, Chris Mills, på Operas hjemmeside.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S