Sander frikender Dansk Standard i OOXML-sag

Videnskabsministeren afviser, at Dansk Standard har begået fejltrin i arbejdet med dokumentstandarderne. For tyndt svar, lyder det fra Dansk Folkeparti.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser blankt, at Dansk Standard har begået fejl i behandlingen af dokumentstandarden OOXML.

Det fremgår af det svar, han har givet på et spørgsmål fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

"Jeg har ikke grund til at betvivle, at Dansk Standard – som er en privat, selvejende virksomhed under Økonomi- og Erhvervsministerens ressort – har håndteret den omtalte opgave på bedste måde," lyder det fra Videnskabsministeren.

Derved maner han de mange diskussioner og rygter, der har floreret omkring den danske ja-anbefaling fra Dansk Standard, i jorden.

DF vil have mere

En af Morten Messerschmidts begrundelser for at stille spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Standards ændrede holdning til OOXML var af politiske eller faglige årsager, udsprang netop af de mange spekulationer, der er at finde på blogs, websider og i debatindlæg.

Morten Messerschmidt er dog langt fra tilfreds med Sanders svar, som han betegner som tyndt.

"Det vil være naturligt, at ministeren graver et spadestik dybere. Han bør tage kritikken alvorligt og foretage en tilbundsgående undersøgelse af sagen," siger Morten Messerschmidt.

Fortsættes...

Handler ikke om interoperabilitet

Samtidig oplyser Videnskabsministeren, at der ingen sammenhæng er mellem ISO-arbejdet og interoperabilitets-spørgsmålet.

Morten Messerschmidt stillede nemlig også et spørgsmål om, hvorvidt ministeren ville give sin vurdering af, om ISO-certificeringen har taget højde for de problemer med interoperabiliteten i OOXML, som IT- og Telestyrelsen opregnede i sin rapport af 26. november 2007.

Ministeren henviser i sit svar til, at rapporten fra IT- og Telestyrelsen er udarbejdet for at hjælpe offentlige myndigheder med den praktiske efterlevelse af beslutningen om de åbne dokumentformater med udgangspunkt i de konvertere og kontorpakker, der var tilgængelige på dette tidspunkt.

Derudover påpeger han, at ISO’s arbejde ingen sammenhæng har at gøre med interoperabiliteten mellem konkrete programmer.

"ISO-certificeringsprocessen vedrører om Office Open XML skal være en ISO/IEC-standard. Der fokuseres derfor i ISO-processen på standarden og formatet – uafhængigt af de konkrete produkter, der måtte være til stede på markedet," lyder det fra Helge Sander.

Morten Messerschmidt er dog langt fra tilfreds med denne udlægning af sagen.

"Man kan ikke adskille programmer og formater, for de hænger naturligvis sammen."

"Vi bliver nødt til at vide, om ISO-standarden opfylder de krav, der er opstillet til OOXML, og derfor kan tingene ikke skilles, som Ministeren lægger op til," siger Messerschmidt.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job