Nye marketing-regler presser teleselskaberne

Teleselskaberne skal oplyse mere klart om priser på mobil-abonnementer og bredbåndshastigheder, siger Forbrugerombudsmanden.

Artikel top billede

Forbrugerombudsmand Henrik Øes nye retningslinjer (billedet) vil gavne forbrugerne, vurderer Telekommunikationsindustrien.

Forbrugerombudsmanden har forhandlet sig frem til nye retningslinjer for teleselskabernes markedsføring.

Det sker efter sager om konstante overtrædelser på tele-området er begyndt at fylde for meget på kontorerne hos Forbrugerstyrelsen.

Sagerne drejer sig om alt fra priser på mobiltelefoner til internethastigheder, der reelt ikke er så hurtige, som det bliver lovet i reklamerne.

"Slagtilbud på eksempelvis mobiltelefoner til en krone dækker som oftest over et mere kompliceret regnestykke, hvor de andre faste udgifter i bindingsperioden nemt kan være gemt væk. Det er ikke en reel måde at markedsføre sig på," fortæller Forbrugerombudsmand Henrik Øe på Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Han forventer derfor, at teleselskaberne retter ind og markedsfører sine produkter mere sagligt.

"Ellers har jeg med retningslinjerne et bedre grundlag for at kunne følge op på klagerne," forklarer Henrik Øe.

Retningslinjerne er en revision af de allerede eksisterende retningslinjer, der trådte i kraft 1. maj 2005.

Prisoplysninger skal være gennemsigtige

Forbrugerombudsmanden fremhæver selv, at de vigtigste retningslinjer drejer sig om reelle internethastigheder, vejledningspligt i forbindelse med valg af tele-abonnement samt, at telepriserne skal være tydeligere markeret i markedsføringsmaterialet.

"Det er blevet præciseret, at hvis der annonceres med priser, må der gives tydelige oplysninger om alle faste og variable priser og prisvilkår, der er væsentlige for forbrugerens vurdering af tilbuddet," lyder det blandt andet i de nye retningslinjer.

Forbrugerombudsmanden forventer derfor, at både organisationer og virksomheder vil have et skærpet fokus på disse områder fremover.

Fortsættes...

Godt nyt for forbrugerne

Teleselskaberne står svagere

Telekommunikationsindustrien i Danmark har været med til at strikke de nye retningslinjer sammen, og Ib Tolstrup hilser dem derfor velkomne, selvom organisationen langtfra har fået alle sin krav igennem.

"Vi skal have mere gennemsigtighed i branchen, og derfor er det fint med det skærpede krav til teleselskaberne. Det vil i sidste ende give kunderne bedre oplysninger om priser og services," siger han til Computerworld.

På visse områder mener han dog, at skruen er strammet lige lovligt hårdt. Blandt disse er vejledningspligten, hvor kunden nu står meget stærkt i en eventuel retssag mod teleselskabet om at blive vejledt bedst muligt om det mest optimale abonnement blandt branchens ialt 472 tilbud.

Også oplysninger om reelle internethastigheder er kravene blevet hårde, ifølge Ib Tolstrup.

"Det er lidt, som hvis en grønthandler skal oplyse om, at æblerne har en skræl, frugtkød og kernehus. Det skal virkelig skæres ud i pap nu, men det kommer som sagt stadig kunderne til gode, når de står og skal vælge blandt tele-produkterne," lyder det fra Ib Tolstrup.

Udover Telekommunikationsindustrien i Danmark så har Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri (ITEK), Branchen ForbrugerElektronik (BFE) og Dansk Energi stået for de reviderede retningslinjer i samarbejde med Forbrugerombudsmanden.

IT- og Telestyrelsen samt Konkurrencestyrelsen har deltaget som observatører.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics