Sæt præg på toastbrødet med nyt Windows-program

Microsoft leder efter indlejrede innovationer. Med styresystemet Windows CE kan selv fritidsudviklere specialfremstille applikationer og design.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Har du nogensinde drømt om at designe en brødrister, der rister dit eget navn ind i brødet? Hvis projekter i den dur er noget, du kunne tænke dig at bruge din fritid på, så er Microsofts nye program måske noget for dig.

Ved Embedded Systems-konferencen i San Jose i Californien vil Microsoft introducere en lavpris hardware- og softwarepakke designet til fritidsudviklere af små enheder.

"Der er tonsvis af mennesker derude, der elsker at rode med styresystemet og hardwaren," udtaler Mike Hall, softwarearkitekt for Windows Embedded hos Microsoft.

En akademisk udvikler eller en fritidsudvikler kan for cirka 1.000-2.000 kroner (200-400 USD) købe pakken, der inkluderer Windows CE 6, udviklingsværktøjer, Visual Studio og et hardware-referencekort fra en ud af fem hardwareproducenter.

Automatisering af hjemmet

Windows CE er Microsofts styresystem, der typisk styrer små håndholdte enheder, såsom navigationssystemer til bilen, musikafspillere som Zune, medicinsk udstyr og robotter.

Blandt andre producenter, der deltager i programmet, er Via Technologies og AdvanTech.

Udover brødristere, der rister billeder på brød, har Hall set fritidsudviklere bruge Windows CE til at bygge automatiseringer af hjemmet og sikkerhedsprodukter og -robotter.

Microsoft prøver også at gøre det lettere for kommercielle udviklere at skabe produkter baseret på virksomhedens indlejrede software. Udviklere har ofte ekspertise på et specifikt område som brugergrænseflader eller multimedie, men så mangler de måske kernekompetencerne, der kræves for at overføre styresystemet til nyt hardware, udtaler Hall.

Derfor har Microsoft nu skabt et Windows CE certificeringsprogram "således, at nye kunder, der arbejder med CE kan finde certificerede udviklere til at arbejde på deres specialfremstillede applikationer og design," udtaler han.

Styr på kasseapparatet

Microsoft planlægger også at introducere softwarepakker designet til specifikke markeder. Den første vil komme til at hedde POSReady og vil inkludere styresystemet og andre teknologier, der ofte bruges i maskiner som kasseapparater og informationskiosker

Microsoft tilbyder allerede en sådan POS-programpakke (point of service, knudepunkt for tjenester), men et nyt vil udkomme næste år som en del af indsatsen for at skabe lignende programpakker til forskellige kategorier af enheder.

"Vi er åbne for at tilbyde yderligere 'Ready'-produkter i fremtiden," udtaler Hall.

Microsoft er også ved at ændre navnene på nogle af sine indlejrede produkter. Windows Embedded CE kommer til at hedde Windows Embedded Compact, og den næste version er planlagt til udgivelse næste år.

Windows XP Embedded, styresystemet, der kører PC-baserede produkter som hæveautomater og industrielle kontrolsystemer, kommer til at hedde Windows Embedded Standard. Den næste version af dette styresystem er planlagt til at udkomme i år.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos