Artikel top billede

Excel-brugere plages af fejl i tastatur-genveje

Et hostingfirma vil fremover indføre to års prøvetid på basisprogrammer fra Microsoft. Årsagen er uløste problemer med Excel, hvor især tastatur-genvejene driller.

Halvandet års slåskamp for at få rettet en fejl i Microsofts kontorprogram Excel 2007 får nu hostingfirmaet Inventio til at fordoble prøveperioden på Microsofts basisprodukter fra et til to år.

Det fortæller Tommy Lerche, der er ASP-tekniker hos Inventio, som hoster løsninger for omkring 150 virksomheder i både Danmark og udlandet.

"Vi vil vente i to år næste gang, der kommer noget nyt. Får vi magter ikke at få alle de fejl, som vi ikke kan gøre noget ved," siger Tommy Lerche.

Mystiske genveje

Problemet er, at helt grundlæggende tastaturgenveje som gem og kopier har opført sig højst mystisk siden Microsoft frigav SP1 i fjor.

Når brugerne eksempelvis trykker på tastekombinationen control-c for at kopiere en celle, kan Excel finde på at gøre helt andre ting end ventet.

Eksempelvis kan programmet finde på at åbne en menu, springe rundt i regnearket eller markere noget helt andet, end brugeren forventede.

Problemet har været kendt, siden Microsoft udgav Service Pack 1 til Office 2007.

Stor irritation

Opdateringen forbedrede på en række punkter kontorpakken, men bevirkede samtidig det, som siden har irriteret privat- og erhvervsbrugere både på hostede og stand-alone installationer.

Desuden opstår problemet sporadisk.

På den måde har brugeren ingen mulighed for at vide, hvornår fejlen opstår.

Det ene øjeblik kan programmet virke fint, hvorefter...fortsættes

.... problemet pludselig opstår i den samme session.

"Vi får dagligt opkald og mails fra kunderne om problematikken om Excel 2007. og det er ikke fedt," siger Tommy Lerche.

Det er jo ikke fedt

Problemet er nemlig, at ikke alle kunder tror på, at Microsoft kan være så længe om at løse problemet.

"I stedet tror de, at det måske er os, der er noget galt med. Og det er jo ikke fedt," siger Tommy Lerche.

Microsoft har faktisk frigivet en patch, som kan løse genvejs-problemet. Men kun til Office 2007 installationer uden Service Pack 1.

Uheldigvis er det ifølge Tommy Lerche ikke muligt at af- installere SP1, hvorfor firmaet er lige vidt, for den omtalte patch blev nemlig frigivet efter SP1.

Man må fjerne det hele og geninstallere

"Eneste udvej er at fjerne hele Office, installere en gammel, og lægge patchen på. Det kræver jo så også, at du ikke bruger Windows Update, for så får du noget på, som ødelægger patchen," siger Tommy Lerche.

Ifølge Tommy Lerche er det mystiske problem anerkendt af Microsoft og udbredt i flere lande. Imidlertid er det ikke muligt at finde en løsning på det hos Softwarefirmaets hjemmeside.

"Det er ikke noget offentligt på Microsofts hjemmeside, hvis du søger på det. Det er ligesom om, at de ikke vil ud med det," Tommy Lerche.

Microsoft retter support tekst

Hos Microsoft fortæller divisionschef Thomas Schnegelsberg at firmaet allerede i marts rettede problemet med patch-artikel 942430, som faktisk kan rette problemet på installationer med SP1.

Imidlertid fortæller artiklen på Microsofts hjemmeside intet om at denne patch har relation til det udbredte genvejstast-problem i Excel.

"Teksten på supportsiden skal rettes, så brugerne kan læse, at denne patch også retter genvejstastproblemet i Excel2007," skriver divisionschefen i en mail til Computerworld.

Han fortæller, at den oprindelige patch blev frigivet lige efter SP1, og at der var tale om en såkaldt quickfix, som ikke var testet med SP1.

Denne patch er imidlertid ifølge Thomas Schnegelsberg senere blevet gennemarbejdet, så den nu virker fint med SP1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere