Sander-kovending i OOXML-debatten

Konkurrencestyrelsen skal supplere et uvildigt ekspertpanel i undersøgelsen af en eventuel OOXML-implementering i den offentlige forvaltning. Det har Folketingets it-ordførere netop besluttet.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

It-ordførerne på Christiansborg besluttede i dagens forespørgselsdebat, at både Konkurrencestyrelsen og et uvildigt ekspert-panel skal vurdere de tekniske, forvaltningsmæssige og ikke mindst konkurrencemæssige aspekter ved implementeringen af ODF og OOXML i den offentlige forvaltning.

At Konkurrencestyrelsen skal på banen i undersøgelsen af de to dokument-standarder er nyt i forhold til tidligere udmeldinger fra videnskabsminister Helge Sander (V).

Han har nemlig tidligere afvist, at styrelsen skulle med i undersøgelsen.

Dengang sagde han:

"Det handler om, hvordan vi skaber konkurrence, og det handler ikke om at afdække konkurrencen på markedet i dag. Det er en helt anden dagsorden."

Men dagens debat har åbenbart vendt rundt på tingene.

Ingen specifikke spørgsmål

Videnskabsministeren har også tidligere sagt, at folketingspolitikerne ikke hverken kunne eller skulle diktere Konkurrencestyrelsens arbejde.

Og det gør han nok stadig efter dagens debat, hvor det blev besluttet, at styrelsen ekspertise skal inddrages, men ikke styres af specifikke spørgsmål, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ellers tidligere har presset på for at få tvunget igennem.

"Når både det uvildige panel af eksperter og Konkurrencestyrelsens arbejde skal ligge til grund for vores fremtidige beslutning, har vi et godt kompromis at arbejde ud fra," forklarer it-ordfører fra Det Konservative Folkeparti, Mike Legarth.

Også fadderen bag B103, beslutningsforslaget om åbne standarder i det offentlige, Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre, er godt tilfreds med debatten.

"Det betyder meget for mig, at der er bred enighed om de to rapporter fra it-ordførerne. Nu får vi endelig endevendt de tekniske og konkurrencemæssige spørgsmål fra to vinkler, og det er et glimrende udgangspunkt," siger han til Computerworld.

Formelt bliver forslaget om de to rapporter vedtaget tirsdag 29. april.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S