ANNONCE:
På Sundhed.dk er det ikke muligt for Mette Rendtorff, at få adgang til hendes børns sundhedsdata på Sundhed.dk.
Børnene Johanne Louise og Jens Kristian er nemlig begge under 15 år.
"Det rimer meget dårligt med Danmarks ønske om at være førende i verden," siger Mette Rendtorff.
Læs mere om hendes historie.
Børnene Johanne Louise og Jens Kristian er nemlig begge under 15 år.
"Det rimer meget dårligt med Danmarks ønske om at være førende i verden," siger Mette Rendtorff.
Læs mere om hendes historie.
Det oplyser direktør Morten Elbæk Petersen fra sundhed.dk.
Da afsløringen fandt sted på Computerworld i onsdags, virkede sundhed.dk ellers ikke videre opsatte på at gå ind i sagen.
Siden kom videnskabsminister Helge Sander (V) på banen, da kritikken også ramte den digitale signatur.
Og nu har også direktør fra sundhed.dk Morten Elbæk Petersen pludselig kommentarer til sagen.
Op i bestyrelsen
Morten Elbæk Petersen, hvad vil sundhed.dk konkret gøre ved problemet?
"Vi vil orientere sundhed.dk's bestyrelse om debatten på næstkommende møde, og herunder om der inden mødet kommer henvendelser til sundhed.dk fra andre instanser med henblik på et samarbejde om en løsning."
Hvorfor tænkte I fra starten af projektet ikke på, at data for alle børn under 15 år ikke kan tilgås?
"Vores vilkår har fra starten været at basere sundhed.dk-løsninger på eksisterende data, en eksisterende sikkerhedsløsning og eksisterende lovgivning.
Med afsæt i casen beskrevet her i Computerworld er det oplagt, at vores brugere oplever et behov, men dette er ikke en simpel problemstilling i forhold til data.
Hvordan kan man for eksempel udbygge cpr-numre og en kobling mellem børn og biologiske forældre med en styring, der tager udgangspunkt i, hvem der har forældremyndigheden?
Det kan handle om, hvilke myndigheder, der opdaterer dataadgangen i situationer med plejebørn, skilsmisser, adoption, værger og lignende. Biologiske forældre kan jo også blive frataget forældremyndigheden.
Disse forhold er der os bekendt ikke fundet nogen løsning på, og vi har konkret fokuseret på andre projekter."
Hvilken teknisk løsning hælder I mest til?
"Vi vil gerne samarbejde om mulige løsninger. Men hvordan problemerne løses, afhænger af sikkerhedsmæssige og lovgivningsmæssige vilkår og en tværgående løsning på de beskrevne praktiske udfordringer."
Hvornår regner I med, at forældre til børn under 15 år har adgang til deres børns data?
"Det har vi faktisk ikke pt. noget bud på, og det ville være utroværdigt, hvis vi gav os til at slynge tal ud. Vi vil gerne fremme det, pointen er bare, at vi er afhængige af et samarbejde med andre."



