Webbureau i vækst-hopla: Hyr en antropolog

Webbureauet 1508 stormer fremad med vækstrater på den sjove side af 30 procent. Opkøb og antropologer er medvirkende til væksten.

Artikel top billede

Selv om dot-com-fadæsen for evigt vil kaste lange skygger over betegnelsen webbureau, så kan det sagtens lade sig gøre at være et dansk et af slagsen og prale af tocifrede vækstrater og sorte tal på bundlinjen her i 00’erne.

Det må man sande, når man ser på det seneste årsregnskab fra det københavnske webbureau 1508.dk.

Selskabets omsætning skød således i vejret med over 30 procent i 2007. Og det ser ud til, at selskabet holder dampen oppe.

I 2007 udviklede og solgte 1508 webløsninger til private og offentlige virksomheder for 37 millioner kroner.

I 2008 regner 1508 ifølge en af selskabets tre stiftere og bestyrelsesformand, Morten Pedersen, at runde 50 millioner kroner.

Styrket CMS-kompetence efter opkøb

”Langt den største del af den vækst stammer fra vores køb af webbureauet Enzym, mens en mindre del af fremgangen vil være organisk,” siger han.

1508 overtog Enzym 1. marts i år, og med opkøbet fulgte en stribe .Net-udviklere, som skal styrke 1508’s kompetencer inden for CMS-produktet Sitecore, der var Enzyms absolutte spidskompetence.

Enzym var eksempelvis firmaet bag modulet Sitecore Intranet Portal, som er blevet lanceret i hele verden

”Vi er nu flere end 50 medarbejdere, og har fået lidt flere tunge tekniske kompetencer ind i virksomheden. Derfor vil vi også fremover kunne byde på opgaver, som vi tidligere overlod til eksterne samarbejdspartnere,” siger Morten Pedersen.

Antropologer er et hit

Med opkøbet af Enzym råder 1508 over en broget medarbejderskare, der omfatter alt fra kommunikationsuddannede over dataloger til antropologer.

”Antropologer lyder måske lidt eksotisk, men de er meget vigtige for et af vores vækstområder, nemlig servicedesign,” siger Morten Pedersen.

Han fortæller, at 1508 eksempelvis har benyttet antropologer i arbejdet med den nye version af Virk.dk, hvor de blev sendt på feltstudier ude blandt de virksomheder, der rent faktisk bruger de værktøjer, som Virk.dk stiller til rådighed.

Han forventer, at servicedesign bliver et af de hurtigst voksende områder inden for 1508's forretningsområde i de kommende år, da både offentlige og private virksomheder investerer store millionbeløb i digitaliseringsprojekter.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo