Tirsdagens aviser om it

Frank Rasmussens Bibob savner stærk partner. Pdf-publikationer på YouTube-manér. Danske Banks image skadet i årevis af it-problemer. Trustpilot i amerikansk e-handels-konkurrence. Valtech viser web-vejen.

Frank Rasmussens Bibob savner stærk partner

En turbulent start, usikkerhed om investorer og en række strategiske fejlskud til trods har Frank Rasmussens teleselskab Bibob nær ved 50.000 kunder. "Vi mangler en i fremtiden ved yderligere ekspansion, der kan repræsentere os i Hugo Boss-jakkesæt, for ellers får de bare Frank i T-shirt," siger Frank Rasmussen og peger på en person, som Ib Kunøe, der var med til at starte Telmore. Ib Kunøe har dog ved flere lejligheder afvist at ville indgå samarbejde med Frank Rasmussen igen. (Børsen)

Pdf-publikationer på YouTube-manér

Fem danske iværksættere har skabt et internet-univers, hvor alle gratis kan konvertere magasiner, kataloger, bøger og andre dokumenter, som normalt findes på print og dele dem med hele verden. Forretningsmodellen er udviklet efter amerikansk forbillede, hvor det handler om at tilbyde en gratis service og få så mange brugere som muligt ved at etablere et socialt forum. Målet er at sælge portalen issuu.com for flere hundrede millioner dollar. (Børsen)

Danske Banks image skadet i årevis af it-problemer

It-integrationen af finske Sampo Bank har skadet Danske Banks image i årevis, og der kan gå år før det er genoprettet, mener den finske kommunikationsekspert Jouni Heinonen. "Den slags krisesituationer tager tid. Det tager typisk to til tre år, hvor man benytter en bedre kommunikationsstrategi," siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Trustpilot i amerikansk e-handels-konkurrence

Edison-virksomheden Trustpilot kan i aften amerikansk tid sætte 50.000 dollars ind på kontoen, hvis selskabet vinder konkurrence over tre amerikanske modstandere på e-handelssoftwarevirksomheden ATG's konference i USA. (Børsen)

Valtech viser web-vejen

Internetkonsulentvirksomheden Valtech øger omsætningen fra 67,3 i 2006 til 85,3 millioner kroner i 2007, mens resultatet stiger fra 8,8 millioner forrige år til 13,7 millioner kroner sidste år. Selskabet har i løbet af 2007 fået 30 nye medarbejdere, så der nu er over 100 medarbejdere i virksomheden. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job