Konsulenthus fylder rundt med 350 procents vækst

It-konsulentvirksomheden ProActive fejrer sit 10 års jubilæum med en markant vækst i såvel omsætning som overskud

Artikel top billede

Med udgangspunkt i Microsofts platform har konsulenthuset ProActive gennem de sidste 10 år leveret ydelser med fokus på procesoptimering og videndeling.

"I 2007 fejrede vi selskabets 10-års jubilæum, og samtidig kunne vi for alvor se resultaterne af vores investeringer i kompetenceudvikling indenfor Microsofts produkter. Vores eksisterende kunder udvider løbende engagementet, og samtidig kommer der nye til," siger Max Sejbæk, administrerende direktør, ProActive.

Op med 350 procent

Regnskabsåret 2007 blev afsluttet med en vækst i omsætningen på 57 procent, mens resultatet før skat steg med 350 procent.

I reelle tal øgede ProActive omsætningen fra 42,5 millioner kroner i 2006 til 66,7 millioner i 2007.

Resultatet før afskrivninger steg til 13,5 millioner kroner fra 4,6 millioner kroner i 2007.

EBITDA (resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger) endte på godt 20 procent, hvilket også er en forbedring i forhold til 2006.

Fortsat fremgang

De gode takter fastholdes i 2008, hvor første kvartal netop er afsluttet og her fastholdes den positive udvikling med flere nye kunder, vækst i omsætningen og fastholdelse af overskudsgraden.

"Vi investerer løbende i nye kompetence- og forretningsområder og har i 2007 blandt andet styrket vores kompetencer indenfor strategisk og kommunikationsmæssig rådgivning, CRM og procesoptimering," siger Max Sejbæk.

I selskabets bestyrelse sidder Navision-stifter Preben Damgaard som formand, tidligere administrerende direktør for KelsenBisca, Orla Topholt, og direktør i Microsoft Business Solutions Mogens Elsberg.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job