SAS Institute vil lukrere på bæredygtighedsbølge

BI handler ikke længere kun om at lade et it-system gnave sig igennem finansielle data, men kan fremover også dreje sig om at analysere log-filen til ventilationssystemet.

Artikel top billede

Ifølge Jim Goodnight, CEO, har SAS Institute netop præsenteret den første skræddersyede og helstøbte BI-løsning, der gør det nemmere for virksomheder at håndtere udfordringer med at være bæredygtige.

Bæredygtighed, klima og grøn it er på alle topchefers læber, og det begynder nu stille og roligt at smitte af på it-virksomhedernes produktsortiment.

Således har business intelligence-virksomheden SAS Institute netop præsenteret en skræddersyet og helstøbt business intelligence-løsning, der skal hjælpe virksomhederne med at gøre det nemmere at håndtere virksomhedernes udfordringer med at være bæredygtige.

Angiveligt, ifølge SAS Institutes CEO, Jim Goodnight, den første af denne type løsninger på BI-markedet.

Og ifølge vice president hos Gartner, Mark Raskino, er SAS-satsningen et af de første eksempler på en række it-løsninger i bæredygtighedens navn, som i de næste år vil vælte ud fra it-leverandøerne.

Forbrugerne stemmer med fødderne

"Bæredygtighed er på agendaen alle steder, og med mindre klimaeksperterne pludselig skulle ændre mening, vil det være et tema mange år endnu," konstaterer Mark Raskino.

"I øjeblikket har virksomhedernes interessenter som aktionærer, kunder og medarbejdere meget fokus på området. For eksempel ser vi tydeligt, at kunderne er begyndt at stemme med fødderne," siger han.

Den nye løsning fra SAS Institute, der har fået navnet SAS Sustainability Management, er udviklet samme med netværksvirksomheden Cisco. Formålet har været at give topledelsen i virksomhederne bedre muligheder at træffe de rigtige valg vedrørende bæredygtigheden.

Svært at bevare klima-overblik

For selv om ledelsen i virksomhederne er fokuseret på at nedbringe CO2-udledning, mindske vandforbruget eller løfte andre klimaudfordringer, mangler den reelle beslutningsstøtte til at prioritere de forskellige bæredygtighedstiltag og samtidig se værdien af dem.

Ciscos ekspert i grøn it, Neil Harris, forklarer udfordringen:

"Sparer vi miljøet mest, hvis vi øger den grønne indsats i et datacenter i England, hvor vi har mulighed for at købe grøn energi, eller er det bedst i Indien, hvor der ikke er adgang til den type energi," siger han.

På samme måde er det meningen, at løsningen skal kunne give virksomhederne et forecast på for eksempel udviklingen i drivhusgasserne eller vandforbruget ved udviklingen og introduktionen af for eksempel nye produkter.

Ingen teknologisk revolution

Løsningen blev præsenteret på et pressemøde i forbindelsen med SAS Institutes årlige topleder-konference i London. Et af konferencens fokusområder er, som det sig hør og bør være i disse tider, netop bæredygtighed. Blandt talerne er blandt andet forfatteren til Stern Review, økonomen og klimaeksperten Lord Stern of Brentford.

Rent teknologisk og i sin inderste kerne er den nye BI-løsning fra SAS ikke revolutionerende. I bund og grund bygger bæredygtigheds-løsningen på selskabets eksisterende performance management løsning.

Nyheden ligger til gengæld i arbejdet med at finde frem til de rigtige datakilder og skabe de rigtige analyser, så alle virksomhedens små og store miljøbelastninger i sidste ende kan føres tilbage på virksomhedens enkelte produkter. Og ikke kun mens de befinder sig i produktionsmiljøet, men også i forhold til produkternes miljøbelastning i deres fulde levetid.

Udnyt data fra ventilationssystemet

Executive vice president for EMEA og Asien, Mikael Hagström, mener, at løsningen på længere sigt kan udnytte det hav af en informationer, som gemmer sig i en virksomhed.

"Vi vil meget gerne udnytte datakilder, der normalt ikke er skabt til det formål - for eksempel logfilerne i et ventilationssystem, som jo er skabt for at hjælpe reparatører, men som i den rette sammenhæng også kan bruges i en bæredygtighedsanalyse," siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job