Global batterikrise går uden om dansk pc-producent

Verdens største producent af bærbare computere, Quanta, melder om batterikrise efter storbrand. Danske Zepto er uberørt.

Artikel top billede

Den danske producent af bærbare computere, Zepto, mærker intet til den krise, der er opstået i kølvandet på en storbrand, som i marts lagde en af verdens største fabrikker til fremstilling af lithium-ion batterier øde.

Lithium-ion batterier benyttes primært i bærbare enheder som lommecomputere, mobiltelefoner og – i særdeleshed -bærbare pc'er.

”Vi har ingen problemer med at få de batterier, vi har brug for,” siger underdirektør i Zepto Morten Kjaersgaard.

”Som med alt andet i denne branche, så gælder det om at have de rigtige kontakter. Det har vi, og derfor er vi ikke ramt af nogen batteri-krise,” fortsætter han.

Bærbar-kæmpe lider af batteri-mangel

Branden, der ramte Ochang-fabrikken i Sydkorea, har ellers skabt international mangel på batterier på det boomende marked for bærbare pc’er.

Derfor ser situationen også noget anderledes ud, når en af verdens største producenter af bærbare computere, taiwanesiske Quanta Computer, udlægger teksten.

Den taiwanesiske pc-producent fremstiller bærbare computere for blandt andre Dell og HP.

Quanta forudser, at krisen vil vare ved de næste par måneder, og selskabet forventer, at verdens 10 største pc-producenter slipper relativt uberørt gennem krisen, mens det er de mindre producenter, der kommer til at lide.

”Store kunder vil ikke opleve problemer, da de står først i rækken, når batterierne bliver fordelt,” sagde C. C. Leung, der står i spidsen for Quanta, ved en konference i Taiwan onsdag.

Over 70 procent af Quantas bærbare bliver fremstillet for verdens 10 største pc-producenter, mens de sidste 30 procent går til mindre kunder verden over.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job