Dansk transport-kæmpe storsatser på leje-software

Den danske transportkoncern DSV skrotter 10 gamle CRM-systemer og erstatter dem med ét netbaseret alternativ, der får 4.300 brugere på verdensplan.

Artikel top billede

Foto: DSV.com

Det verdensomspændende danske transportfirma DSV kaster sig ud i en storstilet satsning på leje-software.

Transportfirmaet skrotter 10 systemer til kunde-
håndtering - eller Customer Relationship Management (CRM) - og erstatter dem med ét netbaseret alternativ, der skal bruges af DSV’s 4.300 sælgere og salgssupportere verden over.

”Vi havde tidligere mange forskellige CRM-systemer af varierende kvalitet. De var svære at integrere, og de var i realiteten isolerede øer af information,” siger Gabriel Andersson, der står i spidsen for forretningsudvikling og innovation i DSV’s it-afdeling.

Derfor gik transportkæmpen på jagt efter et fælles CRM-system til alle koncernens sælgere, der ”skulle give dem et fælles sprog”, som Gabriel Andersson udtrykker det.

Valget faldt på et CRM-system fra amerikanske Salesforce.com. DSV forventer, at udrulningen af det nye system afsluttes i første kvartal 2009.

Springer på SaaS-toget

Salesforce adskiller sig fra mere traditionelle kundehåndteringssystemer, da brugerfladen køres i en web-browser. Systemet kører på Salesforce’s servere.

Den leveringsmodel er også kendt under navnet SaaS (Software-as-a-Service), som er et af de hotteste ord i den globale it-branche for tiden.

It-analysehuset Gartner forventer eksempelvis, at markedet vil vokse med over 22 procent årligt frem til 2011, hvilket er dobbelt så meget som markedet for forretningssoftware generelt.

DSV er dermed helt fremme i skoene, da det hidtil har skortet på store danske virksomheder, der har haft lyst og mod til at flytte så vital en del af forretningen som kundrelaterade it-tjenester fra virksomhedens servere og ud på nettet.

Det er også nye toner fra transport-
branchen, der har været notorisk berygtet for at halte efter eksempelvis banksektoren på it-siden.

SaaS frigiver ressourcer

Ifølge DSV hænger den nye satsning på et netbaseret CRM tæt sammen med en overordnet tro på, at SaaS er fremtiden.

Gabriel Andersson mener, at DSV ved at vælge SaaS-modellen får mere tid til at udvikle forretningen i stedet for at udvikle it, da selskabet blot køber softwaren som en tjeneste og dermed slipper for at bruge tid, kræfter og penge på hardware, software og netværk.

Det giver kortere it-projekter. Og samtidig kan hensynet til forretningen blive indlejret i beslutningsprocessen, mener Andersson.

”Vi har jo traditionelt været meget teknologi-fokuserede. I dag er vi langt mere forretningsorienterede på it-fronten. Det betyder, at vi har fået et meget bredere udsyn, der altså har fået os til at satse på SaaS,” siger han.

CRM er ikke det eneste område, hvor DSV satser på netbaseret software, da transportselskabets globale e-tjenester - online-booking, track and trace, rapporter og den slags - også er 100 procent SaaS.

På vej mod dansk gennembrud?

Salesforce, der i sidste uge annoncerede åbningen af et dansk kontor, har svært ved at få armene ned oven på ordren, der betegnes som et større gennembrud.

”DSV er den største SaaS-udrulning i Norden og derfor et vigtigt projekt. Ikke bare for Salesforce, men også for den videre udbredelse af SaaS-løsninger i Norden og Europa,” siger Lindsey Armstrong, der er en af Salesforce’s to EMEA-direktører.

It-analysehuset IDC vurderede i december 2007 over for Computerworld, at danske virksomheder endnu ikke har kastet sig over Salesforce og lignende SaaS-produkter i stor stil.

Per Andersen, administrerende direktør IDC, vil ikke betegne DSV’s satsning på netbaseret software som et væsentligt gennembrud for SaaS herhjemme, men kalder det et skridt i den retning.

”Ordren er ret stor, men jeg vil mene, at Salesforce’s beslutning om at åbne et dansk kontor kommer til at spille en større rolle for SaaS og Salesforce's gennemslagskraft, end DSV-ordren gør,” siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS