Microsofts habilitets-kritik gælder kun OOXML

Microsoft finder kun it-professor Mogens Kühn inhabil som uvildig tredjepart, når det handler om at vurdere åbne standarder. I andre sammenhænge er han god nok.

Artikel top billede

It-professor Mogens Kühn fra CBS er en af de tre forslåede kandidater til den såkaldte tredjepart, der skal vurdere striden om åbne standarder.

Men han er inhabil, mener Microsoft.

Direktør for strategi og politik i Microsoft, Jacob Schaumburg-Müller, har tidligere forklaret, at Microsoft anser to af de kandidater, Dansk Folkeparti har foreslået, som partiske og dermed ikke brugbare i komiteen.

"Den ene er Mogens Kühn Pedersen, der tidligere er blevet brugt af Folketinget som partsindlægs-holder for ODF. Mogens har uden tvivl meget stor viden om standarder, men er han habil?" har Jacob Schaumburg-Müller tidligere sagt.

Han henviste til Folketingets høring om standarder i juni 2007, da Mogens Kühn Pedersen blev brugt til at argumentere for ODF.

Men Computerworld er kommet i besiddelse af et mødereferat fra den 20. juni 2007 fra Dansk Standard, hvor Mogens Kühn er formand.

Af referatet fremgår det, at et enstemmigt udvalg har udtrykt ”tillid til formandens rolle”.

Blandt udvalgsmedlemmer til mødet var teknologichef Jasper Bojsen fra Microsoft.

To forskellige ting

Hos Microsoft afviser Jacob Schaumburg-Müller, at Microsoft har skiftet holdning til Mogens Kühn på mindre end et år.

”I Dansk Standard arbejder man efter nogle meget fastlagte faglige retningslinier, der gør personernes habilitet mindre vigtig,” siger han.

Han forklarer, at den uvildige tredjepart måske bliver en slags politisk domstol, hvor habilitet vil spille en væsentlig rolle.

Samtidig virker Jacob Schaumburg-Müller tydeligt irriteret over, at et mødereferat fra Dansk Standard er sluppet ud.

Nederst på hver side i referatet står der da også, at ”dokumentet er alene til internt brug i standardiseringsudvalget. Det må ikke gøres til genstand for kopiering eller videregivelse hverken i papirform eller elektronisk.”

De øvrige kandidater, der er blevet sat i spil af Dansk Folkeparti er EF-dommer Bo Vesterdorf og professor Peter Møllgaard.

Også Peter Møllgaard er inhabil til opgaven, mener Microsoft.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil lige efter pinse sætte navne på personerne til den uvildige tredjepart.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job