Fildelingstjeneste idømt gigantbøde for piratkopiering

Torrentspy er blevet idømt en bøde på over en halv milliard kroner for brud på ophavsretten i en sag anlagt af den amerikanske filmindustri. Fildelingstjenesten vil dog appellere afgørelsen.

Artikel top billede

Fildelingstjenesten Torrentspy, der blev lukket ned for nylig, bliver nu ramt af endnu et hårdt slag.

Torrentsøgemaskinen er nemlig blevet idømt en rekordstor bøde for brud på ophavsretsbeskyttet materiale af en domstol i Los Angeles i USA.

Torrentspy skal betale 30.000 dollars per overtrædelse for at medvirke til fildeling af 3.699 film, hvilket giver en samlet bøde på godt 111 millioner dollars eller 536 millioner danske kroner.

Hvordan bøden skal komme til udbetaling står dog foreløbig uklart.

Årelang strid

Det er den amerikanske filmindustri Motion Picture Association of America (MPAA), der har anlagt sagen tilbage i 2006.

"Torrentspys bortgang er en klar sejr for filmstudierne og demonstrerer, at sådanne piratsider ikke får lov til at fortsætte uden at blive konfronteret med en hård modstand fra rettighedshaverne," siger MPAA's direktør, Dan Glickman.

Torrentspy var også anklaget for at skjule eller slette data, der kunne have ledt myndighederne på sporet af individuelle fildelere.

En anklage, som fildelingstjenesten i stil med anklagen om brud på ophavsretten nægter sig skyldig i.

Torrentspy vil appellere dommen.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen