Google angriber menneskerettighedspolitik

Googles aktionærer har stemt to forslag ned, som ville have tvunget søgemaskinen til at ændre sin menneskerettigheds-politik. Emnet fyldte størstedelen af det årlige møde imellem aktionærerne.

Artikel top billede

Computerworld News Service:Serge Brin, medstifter og teknologidirektør for Google, undlod at stemme på nogle af forslagene.

"Jeg er grundlæggende enig med ånden i forslagene, men som de er formuleret på nuværende tidspunkt, vil jeg ikke stemme på nogle af forslagene," siger Serge Brin.

Målet helliger midlet

Adskillige amerikanske teknologi-virksomheder er blevet kritiseret for deres aktiviteter i Kina. Google er i denne sammenhæng kommet i 'rampelyset', efter at søgemaskinen har valgt at underlægge sig Kinas strenge censur-regler. Google forsvarer sig med, at det er bedre at have en mulighed for at levere begrænset information til Kina's befolkning, end slet ingen.

Aktionærer kritiske

Aktionærer og Amnesti International fortsætter dog med at presse på for at få Google til at ændre sin politik på området, ikke bare i Kina, men i alle lande hvor ytringsfriheden er begrænset. Et af forslagene kom fra en gruppe af aktionærer tilknyttet byen New Yorks pensionsfond, som sidder på aktier for 1.4 milliarder kroner.

Forslaget, som blev præsenteret af en repræsentant for Amnesti international, tilrådede at Google iværksatte en række nye politiker, der beskytter bevægelsesfrihed på internettet. Disse bør, ifølge forslaget, inkludere alle legale metoder til at modstå udefrakommende krav om censur, og informere brugere når søgemaskinen har efterlevet krav om censur.

"Google deltager i et initiativ omhandlende udviklingen af en samling retningslinier, for hvordan internet-virksomheder bør reagere, når de bliver mødt med krav om censur i lande som for eksempel Kina. Selvom det er et skridt i den rigtige retning, har Google endnu ikke taget noget initiativ der kan forbedre situationen i Kina siden søgemaskinen blev lanceret i landet," siger talsmanden for Amnesti International, Tony Cruz.

"Vi har udelukkede hørt snak og defensive argumenter fra Google, lige siden problemet opstod. Der er intet der tilbageholder Google fra at starte forbedrende initiativer, mens debatten om standarder er i gang," siger han.

Harrington Investments har afleveret et lignende forslag, som også blev nedstemt på det årlige møde. Forslaget bragte en menneskerettighedskomite på bane, som skulle gennemgå konsekvenserne af virksomhedens menneskerettighedspolitik.

Google ikke de værste

Brin forsvarede virksomhedens tilstedeværelse i Kina, og forklarede at; "Google har et overlegent rygte når det handler om at gøre information frit tilgængeligt."

Han har eventuelt refereret til Yahoo, som har overdraget information til Kinas regering der førte til anholdelse, og fængsling, af en forfatter.
Google tøvede i starten med at lancere sin service i Kina, på grund af de vanskelige forhold i landet.
"Vi var tilbageholdene på grund af de mange restriktioner, der øjensynligt ikke stemte overens med vores egen politik, men vi var i stand til at gå ind på markedet uden at gå på kompromis med mange af vores principper," siger Brin.

Lidt godt er også godt

Han bemærker at Googles politik har influeret den kinesiske søgemaskine Baidu's politik, som nu også gør brugerne opmærksomme på at de er udsat for censur.

Brin forklarer, at den ekstra omsætning ikke har været Googles hovedformål med at gå ind på det kinesiske marked.

"Vores mål i lande som Kina er ikke at generere så meget omsætning som muligt. Vi kunne trække os ud i morgen hvis vi ville, og ikke mærke det økonomisk overhovedet. Vores mål med lande som Kina er at tilføre så meget frihed som vi kan," forklarer Brin.

Amnesti International er ikke tilfredse

Den forklaring syntes dog ikke at formilde aktionærerne på det årlige møde. En repræsentant for Amnesti International siger at han værdsætter Googles bestræbelser, men at virksomheden sagtens kan gøre mere.

Oversat af Jimmie Gustafsson

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job