TeliaSonera skal tilbagebetale millioner til TDC

Østre Landsret afgjorde i dag en flerårig tvist mellem teleselskaberne TeliaSonera og TDC. TDC trak det lange strå.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Teleselskabet TeliaSonera måtte fredag gå med stort set uforrettet sag, da Østre Landsret afgjorde en strid om betaling for transport af mobilsamtaler mellem TeliaSonera og konkurrenten TDC, skriver Ritzau.

TeliaSonera havde krævet en efterbetaling på knap 53 millioner kroner.

Selskabet endte med at få knap 11 millioner kroner, men skal til gengæld betale 12 millioner kroner tilbage til TDC, der i en periode mente at have betalt for meget.

TeliaSonera skal dække sagsomkostninger

Oveni i de 12 millioner kroner skal TeliaSonera betale omkring 2,5 millioner kroner i sagsomkostninger til TDC og IT- og Telestyrelsen, der også blev inddraget i retssagen.

Striden om de mange millioner stammer tilbage fra 2002 og 2003 og vedrører egentlig selskabet Orange, som senere er blevet en del af Telia-koncernen.

I forlængelse af tvister og uenighed om såkaldte maksimalpriser, som mobilselskaber skal betale for at føre telesamtalerne ind i et andet selskabs net, mente TeliaSonera, at TDC havde betalt for lidt gennem flere år.

TDC fremsatte et modkrav på 12 millioner kroner, fordi selskabet mente at have betalt for meget i en periode.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS