Flere årsager til XP SP3-problemer

Der er flere årsager til problemet med evig genstart af maskiner efter installation af Service Pack 3 til Windows XP. Fejlen er tilsyneladende ikke kun begrænset til AMD-baserede maskiner.

Artikel top billede

Antallet af meldinger om problemer efter installation af Service Pack3 til Windows XP stiger jævnt.

Computerworlds læsere har været nogle af de første til at rapportere om problemerne, og siden i går er der kommet flere meldinger om evig genstart forårsaget af Service Pack 3 til Windows XP.

Intel-maskiner også ramt

Interessant nok melder Computerworldlæseren Peter Andersen om den evige genstart på en Intel-maskine.

Den samme melding kommer fra andre, eksempelvis nævner brugeren Bearzilla på neowin.net at "reboot cycle from hell" også optræder på Intel-baserede maskiner.

Dermed er problemet tilsyneladende ikke afgrænset til AMD-baserede maskiner, som Windows-bloggeren Jesper Johansson ellers gættede på.

Opdateret problemløsning

Jesper Johansson har også opdateret sin blog med tilføjelse af endnu en årsag til problemerne.

Under boot kan computeren komme med følgende fejlmeddelelse:
"Problem was detected and windows has been shut down to protect your computer from damage.
The BIOS in this system is not fully ACPI compliant"

Jesper Johansson har ikke indkredset hvorfor den fejl opstår, men har en meget simpel løsning.

Indsæt et USB flash-drev eller anden tilsvarende sekundært storage inden computeren bootes.

Ifølge Jesper Johansson får det problemet til at forsvinde.

Der er andre solstråle-historier.

Ros til Jesper Johansson

Computerworld-læseren Lars Helsinghof Andersen fulgte Jesper Johanssons råd til folk med AMD-baserede maskiner og fik løst sit problem.

"Jeg vil også gerne give min støtte til Jesper Johansson, så han kan blive Microsoft very most valued professional," skriver Lars Helsinghof Andersen.

Microsoft har endnu ikke kommenteret problemerne med Windows XP SP3.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job