EU: Presser Microsoft prisen på skole-it op?

De europæiske konkurrencemyndigheder vil undersøge, om der er uheldige effekter af Microsofts dominans på markedet for it i skolerne.

Artikel top billede

EU vil undersøge, om Microsofts dominerende rolle har negative konsekvenser for skolerne.

EU-Kommissionen vil undersøge, om Microsofts dominans på markedet for it i skolerne er med til at presse prisen op, og om det har andre negative effekter.

Det er den engelske regerings rådgivende organisation i spørgsmål om skole-it, Becta, der har rejst anklagen.

Ifølge Becta er Microsoft med til at ødelægge konkurrencen på markedet, hvilket giver skolerne ringere muligheder for at vælge mellem forskellige teknologier og programmer.

Det er med til at drive omkostningerne i vejret, skriver Washington Post.

Klage sendt til EU

Becta har konstateret betydelige forhindringer i at bruge konkurrerende produkter sammen med Microsofts Office 2007, og har sendt klagen til EU-Kommissionen, som vil undersøge sagen.

EU og Microsoft har længe kæmpet i retssalene.

EU mener, at verdens største softwarefirma misbruger sin markedsposition med Office-pakken, ligesom Microsoft ulovligt har integreret sin egen web-browser, Internet Explorer, i verdens suverænt mest udbredte operativsystem, Windows.

Billig Office i danske skoler

I Danmark fylder Microsoft også meget på i skolerne, hvor hver sjette skole i landet kun betaler tyve kroner per computer om året i licens for Microsoft Office.

Microsofts administrerende direktør i Danmark, Jørgen Bardenfleth, erkender, at det gerne må føre til et højere salg.

”Ofte hører man jo nogle sige, at der er et modsætningsforhold mellem, hvad der er godt for skolerne, og hvad der er godt for Microsoft. Sådan ser vi ikke på det i Microsoft. Det er klart, at hvis eleverne får en god oplevelse med Microsoft, så er der en chance for, at vi kan få dem som kunder senere,” har Jørgen Bardenfleth tidligere sagt til Computerworld.

UNI-C i dobbeltrolle

Bortset fra Microsoft, domineres dansk skole-it af den halvoffentlige virksomhed UNI-C, der hører under Undervisningsministeriet.

Det har rejst kritik fra private it-virksomheder, der mener, at de konkurrerer på ulige vilkår med det halvoffentlige UNI-C, der endda har en dobbeltrolle som rådgiver for Undervisningsministeriet foruden at være leverandør af it-ydelser.

"UNI-C driver de facto erhvervsvirksomhed, hvorfor vi som privat virksomhed er oppe imod at konkurrere mod statsstøttet produktion. Det synes vi er unfair, forvridende og uhensigtsmæssigt for markedet – og ikke specielt liberalt," lyder det i et brev, som administrerende direktør Lars Fredsted fra Tabulex, sidste år sendte til blandt andre undervisningsminister Bertel Haarder.

Kritikken afvises af både undervisningsministeren og UNI-C, der mener, at folkeskolerne har frit valg.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos