Dyb splittelse i dansk OOXML-udvalg

De offentlige medlemmer i Dansk Standards OOXML-udvalg retter hård kritik mod den danske blåstempling af OOXML. Godkendelsen er nok gået for hurtig, erkender Dansk Standard.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Her kan du læse hele artiklen fra dagens trykte udgave af Computerworld.

Dansk Standard burde ikke have anbefalet et ja til at få blåstemplet Microsofts OOXML-format hos den internationale standardorganisation ISO i slutningen af marts.

Sådan lyder det fra tre offentlige medlemmer i Dansk Standards tekniske udvalg, der trods tavshedspligt nu skruer op for frustrationerne over, at det blev et dansk ja til ISO-godkendelsen af OOXML-standarden.

Computerworld har været i kontakt med flere end 20 udvalgsmedlemmer, og knap halvdelen af udvalget – herunder de tre menige medlemmer fra den offentlige sektor uden umiddelbare kommercielle interesser - undrer sig over afgørelsen.

"Der var en massiv modstand i udvalget mod at anbefale OOXML som en ISO-standard," siger Henrik Madsen, der er professor på DTU.

"Jeg var derfor rystet da jeg hørte afgørelsen fra Dansk Standard."

Kritik af processen

Kritikken af ISO-ja'et går dels på, om den 6.000 siders standard virkelig er åben, men ikke mindst på selve processen omkring udvalgets arbejde hos Dansk Standard, som tilsigtede konsensus i spørgsmålet om OOXML-afgørelsen.

For selv om det var umuligt at opnå konsensus i udvalget, besluttede Dansk Standard alligevel at stemme ja til ISO-godkendelsen af OOXML i slutningen af marts.

Begrundelsen for stemmeafgivningen var, "at de 168 danske kommentarer nu er vedtaget som ændringer" til OOXML-formatet på det såkaldte BRM-møde i Geneve tidligere på året - hvilket kritikerne også undrer sig over.

"Mødeforløbet i Schweiz var jo dybt kritisabelt. Det samme gælder, når Dansk Standard trods en helt klar aftale om intern tavshedspligt i udvalget bagefter bringer en pressemeddelelse om, hvordan de danske forhold er mødt," siger udvalgsmedlem Jens Kjellerup, som er informatikchef ved Århus Kommunes børn og unge afdeling.

Han har siden afstemningen klaget til Dansk Standard over, at Dansk Standard har stemt ja til en standard, som ingen kender det endelige indhold af.

Derudover har han udtrykt undren over, at Dansk Standard med et enigt udvalg i ryggen stemmer 'nej med kommentarer' ved den første afstemning i september, og derefter ændrede sin stemme i marts, på trods af, at udvalget denne gang var rygende uenigt.

Brugerne sagde nej

Jens Kjellerup konkluderer, at Dansk Standard har tabt meget troværdighed hen mod BRM-mødet og i den endelige ISO-afgørelse.

Forhastet proces

Århus Kommune deltog i udvalget sammen med Region Midtjylland som de eneste brugerrepræsentanter. Begge repræsentanter afslører over for Computerworld, at de i lighed med DTU anbefalede et klart nej til Dansk Standard, fordi OOXML sammen med ODF-formatet ville udgøre to uensrettede standarder.

Deres argument går på, at to standarder med tiden bør smelte sammen til én standard – uanset navnet på denne ene standard – for at imødekomme både brugernes behov og producenternes konkurrencesituation, hvor Microsoft sidder endog meget tungt på dokumentformaterne med sin Office-pakke.

Copenhagen Business School (CBS) repræsenterede i lighed med Århus Kommune, Region Midtjylland og DTU også det offentlige i udvalget – specifikt forskningsverdenen i lighed med DTU.

Professor Mogens Kühn Pedersen fra CBS sad oven i købet som formand i udvalget, men det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra ham grundet sygdom.

Dansk Standard skyder igen

Dansk Standard erkender, at processen med godkendelsen af OOXML-standarden har været noget forhastet.

"Det ville have gavnet processen, hvis ISO-reglerne havde givet os mere tid," siger Jesper Jerlang, vicedirektør i Dansk Standard.

"ISO må nu evaluere processen og vurdere, om der i fremtiden eksempelvis bør gives mulighed for en mellemløsning, så man ikke er tvunget til at vælge enten en langsommelig eller en hurtig afgørelse."

"En normal standardiseringsprocedure ville dog give modstanderne mulighed for at trække processen i langdrag, så alle processer har både deres fordele og ulemper," siger Jesper Jerlang, vicedirektør i Dansk Standard, omkring organisationens ja til ISO.

På den baggrund efterlyser han nye regler i ISO-regi.

Jesper Jerlang skyder dog kritikken om det danske ja i sænk, fordi der trods alt var enighed i udvalget om, at de danske kommentarer var imødekommet i Geneve. Samtidigt understreger han, at den delegation, der var sendt af sted, havde et klart mandat til at tage en beslutning.

"Der var uenighed i udvalget om, hvad der skulle stemmes. Men beslutningen om et ja er taget på baggrund af den indstilling, vi har modtaget fra udvalget, med hensyn til, at de danske kommentarer alle er vedtaget som ændringer til standarden," siger Jesper Jerlang.

Her kan du læse hele artiklen fra dagens trykte udgave af Computerworld.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos