Vil du have orden eller kaos i internetkulturen?

Klumme: Internetpolitik i virksomhederne er omdiskuteret. Hver virksomhed har sin politik.

Artikel top billede

Alle virksomheder bør have en internetpolitik.

Hvilke hjemmesider må medarbejderen for eksempel surfe på i arbejdstiden?

Må medarbejderen i det hele taget surfe i arbejdstiden? Må arbejdscomputeren bruges på hjemmebane med udstyr og internetadgang stillet til rådighed af arbejdsgiveren?

I SoftScan er reglerne baseret på sikkerhed, moral og effektivitet/trivsel.

Sikkerhed er den letteste regel at forklare for medarbejderne:

“Vi er nødt til at begrænse jeres adgang til disse hjemmesider, da chancen for at modtage virus er for stor”.

Det er min erfaring som leder, at det kan alle forstå, selvom det selvfølgelig er irriterende at blive begrænset i sin færden på internettet.

Vi er ikke enige

I forhold til moral er der oftest forskellige holdninger mellem leder og medarbejdere.

Det kan for eksempel være i forhold til, hvor vidt det er i orden at søge på pornografisk materiale, eller om man må lægge billeder fra firmaets julefrokost på Facebook.

Som leder bør man sørge for at afstemme moralske spørgsmål med sine medarbejdere, så der ikke opstår misforståelser.

Når det kommer til effektivitet/trivsel i forhold til internetpolitik, opstår der ofte spørgsmål om, hvor længe en medarbejder kan tillade sig at surfe i arbejdstiden, og om man som leder rent faktisk overhovedet tror på, at medarbejderen får mere fra hånden, hvis vedkommende surfer imellem arbejdsopgaverne eller sender private e-mails i arbejdstiden.

I Danmark er overvågning et forbudt ord. Men uden at sætte sig ind i medarbejderens adfærd, er det altså svært at tage stilling til, hvor grænsen går.

Tør vi overvåge? Skal vi?

SoftScan sælger løsninger i Skandinavien samt Tyskland og England, der har relation til ovennævnte spørgsmål.

Vi vil gerne overvåge

I Skandinavien er der en klar tendens til, at vi gerne vil overvåge – altså have et overblik over, hvordan vores medarbejdere færdes på internettet.

Vi tør bare ikke. Det strider imod vores sunde danske værdier om frit arbejdsmiljø uden mistillid og for mange regler.

It-chefer og ledere kan se værdien af at scanne e-mails for spam og virus, men kan ikke lide, at de også kan se, hvem medarbejderen modtager og sender e-mails til.

I min egen virksomhed er vi 150 medarbejdere – alle med egen pc.

Gennemsnitsalderen er 27 år. 100 af de ansatte er telemarketingsælgere, som arbejder i moduler af 45 minutter for hver time.

De resterende 15 minutter kan bruges frit, hvis opgaverne tillader det.

Det vil sige, at salgsmedarbejderne her kan surfe som gale. For de resterende medarbejderne er surftid på internettet “frihed under ansvar”.

Dog har vi nægtet adgang til pornografi.

Alle medarbejderne ved, at ledergruppen kan se deres adfærd på internettet.

Det skyldes især, at vi gerne vil kunne finde årsagerne – både når en medarbejder opnår massive resultater, og når det går mindre godt.

Det kræver, at vi kender medarbejderens indsats.

Den frygtede overvågning hjælper altså både medarbejder og virksomhed til at finde en løsning på et godt eller mindre godt resultat.

Det er med internetpolitik som med så meget andet. Meld direkte ud til medarbejderne, hvilke regler der gælder. Så kan man sagtens finde en løsning, der tilgodeser alle.

Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos