Zyb-ejere scorer kassen på salget til Vodafone

Investeringsselskabet bag ZYB tjener over 100 millioner kroner på Vodafone-overtagelsen. Vodafone mener, at pengene er givet godt ud.

Artikel top billede

Nordic Venture Partners kan grine hele vejen hen til sine finansielle investorer i Danske Bank, ATP, Pension Danmark og Vækstfonden.

For Nordic Venture Partners har været hovedinvestor i ZYB og scorer en profit på 111 millioner kroner på salget af ZYB til den britiske telegigant Vodafone.

"Vi tjener vores penge fire gange igen på salget," oplyser en grinende direktør fra Nordic Venture Partners, Henrik Albertsen, der indtil i morges sad som bestyrelsesformand hos ZYB.

Halvandet års investering

Nordic Venture Partners investerede for halvandet år siden 37 millioner kroner i ZYB og kan altså nu trække sig tilbage med 148 millioner kroner på lommen.

Henrik Albertsen fortæller til Copmputerworld, at Nordic Venture Partners er på udkig efter flere it-selskaber, men han ønsker ikke at oplyse konkrete navne.

Prisen på ZYB lød i alt på 235 millioner kroner.

Udover Nordic Venture Partners del af gevinsten har det ikke været muligt at få oplyst, hvor resten af pengene er havnet.

ZYB's direktør Tommy Ahlers ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse om de økonomiske detaljer i aftalen.

Stor glæde hos Vodafone

Men Vodafone mener at have investeret pengene på en rigtig fornuftig måde.

"ZYB er unikt i forhold til sociale netværkstjenester, fordi selskabet har at gøre med mobiltelefoner, hvor det er muligt for kunderne at dele informationer og beskeder mellem venner og kolleger fra adressebogen," lyder det i en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside.

"Opkøbet er helt i tråd med vores strategi, der går ud på at levere produkter og services, der svarer til vores kunders totale kommunikationsbehov," udtaler Vodafones internetservice-direktør Pieter Knook i pressemeddelelsen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job