Storbritannien vil logge al e-mail og telefontrafik

Den britiske regering er på vej med en ordning, der skal gøre det muligt at spore alle e-mail og alle telefonopkald i hele Storbritannien.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Regeringen i Storbritannien vil kunne spore alle e-mails og alle telefonopkald foretaget inden for landets grænser, hvis dens planer om en omfattende database bliver realitet.

Disse planer bliver muligvis en del af det lovforslag om kommunikationsdata, under hvilket den engelske regering har foreslået strammere kontrol med data i den nationale sikkerheds navn.

Den engelske regering udtaler i en meddelelse, at der er et behov for at holde trit med den teknologiske udvikling for bedre at kunne spore kommunikation.

"Vi er i de meget tidlige faser af beslutningsprocessen, der skal ende med en opdatereng af loven, der skal tillade offentlige autoriteter at fortsætte med at erhverve sig og have adgang til kommunikationsdata, der kan være essentiel for terrorbekæmpelse og efterforskning af kriminelle hensigter," lyder det fra den engelske regering.

"Tab af muligheden for at bruge denne data ville have endog meget alvorlige konsekvenser for håndhævelse af loven og indhentning af efterretninger i Storbritannien."

Ministrene har endnu ikke besluttet, om en central database skal indgå i lovforslaget.

Ifølge Jonathan Bamford, assisterende informationskommissær hos Information Commissioner's Office (ICO), vil det "nok være at gå et skridt for langt," hvis hele registret ligger i den samme database.

"Vi er ikke bekendte med noget, der kan retfærdiggøre, at staten skal besidde telefon- og internetdata for samtlige borgere i Storbritannien. Vi tvivler alvorligt på, at en sådan foranstaltning kan retfærdiggøres, eller at den forholdsmæssigt er korrekt eller ønskværdig," siger han.

Han mener desuden, at det ville være nødvendigt med sikkerhedsforanstaltninger, der skal regulere, hvem der har adgang til disse data.

Han stiller også spørgsmålstegn ved dataenes sikkerhed:

"At besidde store mængder data er altid risikabelt. Jo flere data, der samles og lagres, des større vil problemet være, når dataene mistes, handles eller stjæles."

Chris Huhne, talsmand for Liberal Democrats' indenrigsgruppe, kalder planerne "et orwellsk skridt for langt," og tilføjer:

"I betragtning af den rædselsvækkende forhistorie med datatab, bør staten simpelthen ikke betros sådanne persondata."

"Shadow home secretary" (en titel, der indikerer en oppositionspolitiker, hvis faste arbejde det er, at gå et specielt ministerium, i dette tilfælde indenrigsministeriet, efter i sømmene) David Davis fra det konservative oppositionsparti er enig:

"I betragtning af ministrenes forfærdende forhistorie med at opretholde sikkerheden af databaser over folks personfølsomme oplysninger, så kunne dette her meget vel vise sig nærmere at blive en trussel mod end en forbedring af vores sikkerhed."

Men mens regeringen forbereder bedre at kunne spore kommunikationsdata, gik den nok en gang glip af en mulighed for at vise engagement overfor en dedikeret enhed til bekæmpelse af e-kriminalitet, da den lancerede lovforslaget om kommunikationsdata.

Et forslag om en 50 mand stærk enhed med et budget på næsten 50 millioner kroner (5,3 mio. GBP), som skal fokusere på at efterforske og bekæmpe internetkriminalitet, blev fremlagt sidste år, men venter stadig på svar fra den engelske regering.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Statens IT

Kubernetes specialister (junior-mid level)

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS