Microsoft forbigår egen standard i Office-opdatering


Publiceret d. 22. maj 2008 kl. 10.52


Annonce:
 
ANNONCE:
 
It-giganten Microsoft har kæmpet hårdt for at udvikle, promovere og få ISO-godkendt sit eget XML-format, OOXML.

Men selskabet har valgt kun at understøtte det konkurrerende format ODF i sin Service Pack 2 til Office-pakken, der bliver frigivet i første halvår af 2009.

Det forventes derimod, at OOXML i den ISO-godkendte specifikation vil blive understøttet i Microsofts næste version af Office-pakken, der lige nu går under kodenavnet O14.

Samtidigt understreger Microsoft også, at selskabet vil deltage i den fortsatte udvikling af både OOXML og ODF, så der skabes fuld interoperabilitet mellem de to formater.

OOXML-standard ikke tilgængelig
Årsagen til, at Microsofts Service Pack 2 til Office ikke understøtter den ISO-godkendte version af OOXML, er, at ISO-standarden endnu ikke er tilgængelig.

"Vi understøtter dog naturligvis den eksisterende ECMA-standard af OOXML i Service Pack 2 til Office. Vi vil dog gerne være sikre på, at der ikke vil være problemer med eksempelvis bagud-kompatibiliteten, og derfor venter vi med den ISO-godkendte OOXML-standard til næste Office-pakke," forklarer teknologi-direktør Jasper Hedegaard Bojsen fra Microsoft Danmark.

Han fortæller, at Microsofts indlemmelse af ODF og PDF-formaterne sker ud fra en betragtning af, hvad der er bedst for brugerne - samt at Microsoft gerne vil være mere åbne over for standarder.

Forskel på standarder
ODF er dog på den anden side ikke nok for Microsoft, fordi de to formater ikke er ens.

Microsoft har først og fremmest udviklet OOXML for at sikre bagud-kompatibiliteten med Microsofts egne binære formater som eksempelvis .doc, som Jasper Hedegaard Bojsen kalder for en de facto standard.

"Og der vil i 99,9 procent af alle tilfælde ikke være nogen forskel på funktionen og udseendet, hvis man gemmer et dokument i et gammelt binært format i OOXML," forklarer Jasper Hedegaard Bojsen.

Han understreger dog, at ODF også har funktioner, der ikke findes i OOXML.

Udbyder konkurrenterne OOXML?
Microsoft tilbyder med Service Pack 2 til Office kunderne at gemme dokumenter i mere end 20 formater inklusive ODF og PDF.

Det sker ifølge Jasper Hedegaard Bojsen som en følge af, at Microsoft har lyttet til efterspørgslen på markedet.

"Nu håber jeg bare, at vores mange konkurrenter, der er store fortalere for ODF også vil understøtte OOXML," afslutter Jasper Hedegaard Bojsen.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Nyudnævnt KMD-direktør skal lukke digitale huller og gafle gevinster i en ny KMD-storsatsning på skole-området. Læs her, hvad it-gigantens planer er med vores skolebørn.
25. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (3) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

I hundredvis af it-ansatte får i denne tid en fyringsseddel. Her er opskriften på at finde et andet job.
25. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Service Excellence - et Roadmap til succesfuld it-ledelse It-organisationer er under konstant...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.