Artikel top billede

Foto: Greenpeace

Kemi i spilkonsoller kan give dine børn skader

Playstation 3 og Xbox 360 indeholder gift, der kan skade især drengebørn, siger Greenpeace. Det er ikke ulovligt, men kan nemt undgåes. Eksempelvis går Nintendo fri af undersøgelsen.

Forældre, som vil sikre sig muligheden for børnebørn, bør tænke sig om to gange, når de køber en spillekonsol.

Især drengebørn kan nemlig tage skade på frugtbarheden af de populære spillemaskiner Playstation 3 og Xbox 360.

Det viser en undersøgelse, som miljøorganisationen Greenpeace har udført på tre populære spillekonsoller på markedet.

Både Playstation 3 og Xbox 360 indeholder nemlig store koncentrationer af det giftige stof DEHP, der bruges som blødgører i plastik.

Forbudt i legetøj

Det fortæller Erik Albertsen, som er kemi-medarbejder hos Greenpeace Norden.

Stoffet er så giftigt, at det er forbudt i legetøj i hele EU. Alligevel bruger firmaerne bag de storsælgende spillemaskiner stoffet i ledningen til stikkontakten og det såkaldte A/V-kabel, som går fra konsollen og op til skærmen, fortæller Erik Albertsen.

Og tygger eller sutter små børn på materialer med stoffet, risikerer de at få det hormonforstyrrende stof i kroppen, siger kemimedarbejderen.

Drenge bliver mindre mænd

Ifølge kemimedarbejderen er der er en god grund til, at EU har forbudt stoffet i legetøj.

Stoffet kan nemlig gribe forstyrrende ind i især drengebørns udvikling, fordi det er hormonforstyrrende. Det viser blandt andet dyreforsøg.

"Man kan se, at deres testikeludvikling hæmmes. De bliver i virkeligheden lidt mere hunkøn end hankøn. Så som drengebarn vil man risikere at blive mindre mand," siger Erik Albertsen.

Når det giftige stof findes i de populære spillekonsoller, skyldes det, at maskinerne ikke opfattes som legetøj af EU, og derfor er undtaget fra direktivet. Men den holdning deler Greenpeace ikke.

"I mine øjne er der ingen tvivl om at man må opfatte en konsol som et stykke legetøj," siger Erik Albertsen.

På grund af undtagelsen fra EU-direktivet er det ikke ulovligt, når Sony og Microsoft bruger de giftige stoffer i de populære spillemaskiner, fortæller Erik Albertsen.

Nemt at undgå giftige stoffer

Men selv om producenterne ikke er lovligt forpligtede til at undlade det giftige stof, mener Greenpeace godt, at Sony og Microsoft kunne undlade den hormonforstyrrende blødgører af egen fri vilje.

Det er nemlig meget let at undgå stoffet i ledningerne, fortæller Erik Albertsen.

Det viser undersøgelsen af Nintendos populære spillemaskine Wii, der indgik som den tredje konsol i undersøgelsen.

Og denne konsol indeholder ikke det farlige stof i ledningerne, forklarer kemimedarbejderen.

"Nintendo har ikke nogen problemer med deres ledninger. De har simpelthen kunnet få nogle leverandører, der leverer kabler uden de her phtalater i. Så kan de andre jo nok også," siger Erik Albertsen.

Link til Greenpeace-rapporten Playing Dirty




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere