Din brug af it er med til at ødelægge planeten

Reportage: It har et stort medansvar i klimaforandringer, men det kan også være svaret på problemet. Det er et af budskaberne på klima-workshop i København i disse dage.

Artikel top billede

It-revolutionen har medført drastiske forandringer i det moderne samfund, på både godt og ondt. Verdensøkonomien er blevet stimuleret voldsomt, og selvom det er positivt på mange fronter, medfører det også øget belastning af miljøet.

Behovet for at fragte varer kloden rundt, og de mange forretningsrejser på tværs af kontinenter har medført en øget belastning af miljøet.

Og så er der lige det med energi til de mange elektroniske apparater, jorden rundt.

Modsat har internettets store udbredelse betydet at man kan sidde derhjemme og bestille varer på nettet, så man ikke behøver at køre rundt på indkøb.

E-mail har bragt omfanget af fysisk post ned, og dermed mindre udledning af CO2, og så kan møder afvikles som videokonferencer, i stedet for at hive hele holdet over Atlanten.

Spørgsmålet er, om regnestykket går op. Alene den store mængde energi, som skal til for at drive verdens samlede antal computere, udgør 2 procent af det samlede forbrug.

Behov for mere viden

John Houghton fra Victoria University i Australien har i mange år arbejdet med grøn it, og forsket i hvad ithar betydet for klimaet.

Med henvisning til en artikel i det engelske tidsskrift New Scientist, med titlen ”Kan vi stoppe internettet i at ødelægge vores planet,” stiller han spørgsmålstegn ved, om vi er i stand til at vende tendensen.

”Vi bliver nødt til at se mere på, hvilke komponenter der er udviklet ordentligt, så de ikke belaster miljøet unødvendigt,” siger John Houghton.

”Under 10 procent af desktop-pc'er har en hensigtsmæssig standby eller vågeblus funktion, og det medfører et meget stort spild af energi.”

Ifølge John Houghton er det altså op til både producenter og forbrugere at rette investeringer imod de komponenter, som er udviklet til at begrænse spild. Men det er også nødvendigt at politikerne sørger for strengere krav, og udstikker retningslinier som virksomheder skal følge.

”Vi har brug for politik med mere initiativ,” siger John Houghton.

Jevons Paradoks

Men det er ikke nok at skære ned på forbruget af energi, da det i sig selv kan medføre et problem, som kaldes Jevons Paradoks, eller Rebound Effect.

I takt med at vi bliver bedre til at holde energiniveauet ved it nede, vil folk have en tendens til at bruge det mere.

Og så er vi lige vidt.

Det er altså den samme situation, som da it først kom frem og satte gang i handlen.

I Eigtveds Pakhus i Københavcn, hvor it-folk fra hele verden i disse dage er samlet til workshop om grøn it, slutter John Houghton af med at behandle spørgsmålet om, hvorvidt it virkelig er med til at ødelægge planeten.

”Det er muligt, men vi kan sandsynligvis ikke redde den uden. Udfordringen bliver ikke bare at redde planeten fra it, men også hvordan vi redder den med it," siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S