Danske websites i sort efter brand - også CW ramt

En brand hos colocation- og hosting-selskabet Interxion har betydet nedetid for en lang række danske websites. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Artikel top billede

Et kig ind i et af Interxions datacentre, der blev ramt af strømnedbrud som følge af brand i en transformatorstation fra DONG, der står på selskabets grund og forsyner datacenteret med strøm. Foto: Interxion.

En af Danmarks største colocation-virksomheder, Interxion, blev i aftes ramt af en større brand.

Branden begyndte klokken kvart over syv i en transformatorstation fra DONG, der står på selskabets område i Ballerup og forsyner Interxion med strøm.

Brandens voldsomhed og den efterfølgende brandslukning påvirkede andre dele af infrastrukturen, så generatorerne ikke kunne starte og køre normalt – og dermed levere strøm til kundernes udstyr og køling, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi afventer en rapport fra DONG, før vi kan udtale os om, hvorfor branden opstod og dermed hvordan man skal imødekomme gentagelser," siger administrerende direktør for Interxion, Peder Bank.

Halvdelen af kunderne uden køling

Interxion oplyser samtidig, at kundernes udstyr ikke har været direkte berørt af branden, men derimod været ramt af det strømudfald, der fulgte af branden.

Godt halvdelen af kunderne har haft strøm og køling siden klokken 23 i aftes, mens resten af kunderne ikke har haft strøm og køl frem til kvart i tre i nat, hvor strømmen blev reetableret på en midlertidig løsning.

"DONG og vores andre hovedleverandører har gjort et fantastisk stykke arbejde med at etablere en midlertidig strømforsyning," siger Peder Bank og henviser til, at det har involveret tørring af en del infrastruktur og strømtavler efter brandslukningen.

"Alt sammen har taget timer, men vi har vurderet mennesker og kunders sikkerhed som første prioritet og strømtilførsel som anden prioritet i dette arbejde," siger Peder Bank.

Ingen mennesker er kommet til skade under branden.

Websites nede

De mange timer uden strøm for en række af selskabets kunder har medført nedetid for en lang række danske websites.

Ifølge hjemmesiden sunech.com var sider som krak.dk, dk-hostmaster og Just-Eat blandt de ramte, ligesom også NNIT og Computerworld.dk var nede i flere timer i aftes og nat.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen