Datacentrets strømforbrug rager it-cheferne en bajer

Klima-it: Det bliver ikke de danske it-chefer, der skal redde verden. De kender ikke strømforbruget på deres maskiner, og er også ret ligeglade med det.

Artikel top billede

Danske it-chefer interesserer sig meget lidt for strømforbruget i deres datacenter.


Alle taler om det. Men de, der skulle gøre noget ved det, er sådan set ligeglade.

Datacentrenes servere, storage og netværk er it-rygraden i virksomhederne, og huser dermed de største strømslugere.

Alligevel interesserer de færreste it-chefer sig for, hvor meget strøm maskinparken egentlig bruger.

Mange it-chefer har heller ingen planer om at tage strømforbruget med i overvejelserne, når de skal ud at købe nyt udstyr.

Den slags undersøgelsesresultater viser, at klimadebat og økonomiske besparelser tilsyneladende er gået hen over hovedet på mange.

Hvaffor noget strøm?

Det er analyseinstituttet Sermo, der har lavet rundspørgeundersøgelsen for it-virksomheden HP om danske it-chefers grønne bevidsthed.

Sermo har ringet til 175 it-chefer i private og offentlige virksomheder og organisationer, og stillet dem to spørgsmål om, hvorvidt de ved, hvor meget energi virksomhedens datacenter bruger om året, og om hvor vigtigt det er, at udstyret er energirigtigt, når der skal købes nyt.

It-chefer handler uvidende

Computerworld kunne forleden berette om it-chefen i Apotekerforeningen, der sparer 100.000 kroner i strøm om året.

Så strøm kan næppe betegnes som en uvæsentlig post.

Alligevel svarer 83 procent af it-cheferne, at de ikke kender datacenterets årlige energiforbrug.

Og halvdelen af dem, 49 procent, svarer, at energiforbruget ikke er vigtigt, når de skal købe udstyr til datacentret.

Så meget for den grønne bevidsthed.

Strømslugere fredes

Det er reelt en fredning af de største it-strømslugere, mener HP's Anton Therkildsen, som er ansvarlig for virksomhedens offentlige aktiviteter.

”Det undrer, når nu de fleste virksomheder og offentlige myndigheder er meget bevidste om klimadebatten og de stigende elpriser,” siger han.

At de grønne datacentre stadig ikke er slået igennem, forklarer han blandt andet med, at it-indkøb og energiforbrug som regel er adskilte ansvarsområder.

”Så længe ledelsen ikke belønner it-chefen for at skære i strømregningen, kan man ikke fortænke it-chefen i at gøre, som han plejer,” siger Anton Therkildsen.

Hans chef, HP Danmarks administrerende direktør, Kjeld Jersild Olsen, er i øvrigt nyudnævnt formand for IT-Branchens kampagne Grøn it.

Noget tyder på, at Kjeld Jersild Olsen får nok at se til.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job