Minister: Nogle gange er knæk af kopispærring lovlig

Det kan være lovligt at bryde kopisikrede sange fra TDC's musiksatsning Play til afspilning på Mac eller Linux, lyder det fra kulturminister Brian Mikkelsen og IFPI. Kun i teorien, siger TDC.

Artikel top billede

TDC's nye store musiksatsning Play giver kunderne mulighed for at hente et ubegrænset antal sange ned på pc'en eller mobilen som en del af abonnementet.

Der er dog den tekniske finurlighed, at kunder, der bruger Play, kun kan bruge Windows Mediaplayer, som benytter kopisikringsløsningen Digital Rights Management, nærmere bestemt DRM 10.

Det betyder med andre ord, at sange hentet ned på en pc kun kan bruges med styresystemet Windows, da Windows Mediaplayer ikke understøttes af for eksempel Apples styresystem eller open source-systemet Linux.

Men da DRM-løsningen binder afspilningen af sangene til Windows-baserede pc'er, kan det være lovligt at bryde kopispærringen, lyder det i et svar til folketingsmedlem Per Clausen (EL) fra kulturminister Brian Mikkelsen.

"Jeg kan oplyse, at i det omfang der ikke er indgået særlige aftaler, kan ophavsretslovens regler om beskyttelse af de såkaldte effektive tekniske foranstaltninger(kopispærringer) være relevante i forhold til spørgsmålet om bindinger til bestemte firmaers styresystemer," skriver kulturministeren.

De ophavsretlige regler betyder ifølge ministeren, at en privatperson, der eksempelvis har erhvervet en dvd-film, som ikke kan afspilles på open source-softwaresystemet Linux (men kun på Windows), gerne må bryde en kopispærring i det omfang, det er nødvendigt for at kunne afspille filmen.

"Tilsvarende er det tilladt at bryde en kopispærring på en musikfil, hvis det er nødvendigt for at afspille filen på en afspiller efter eget valg," skriver kulturminister Brian Mikkelsen i sit svar til Enhedslistens Per Clausen.

IFPI: Omgåelse er lovlig - Kun i teorien, siger TDC

Dermed kan man altså lovligt bryde kopisikringen på det DRM-beskyttede indhold for at afspille og høre musikken på for eksempel en Linux-baseret pc, bekræfter advokat for pladebranchens organisation IFPI, Jakob Plesner.

"Man må godt omgå kopibeskyttelsen, hvis man er Linux- eller Mac-bruger og ikke kan afspille TDC Plays filer – på det punkt er loven helt klar," har Jakob Plesner tidligere sagt til Berlingske Tidende.

"Som udgangspunkt er der ikke noget, der forhindrer Mac- og Linuxbrugere i at finde programmer, der kan omgå spærringen – så længe de er lovlige. Men hvis det fremgår af TDC's vilkår, at man som bruger skal respektere bestemte afspilningsplatforme er brugeren bundet af denne aftale og må ikke omgå spærringen," siger han videre til avisen.

TDC: Kun lovligt i teorien
Og i TDC's abonnementsvilkår står der da også, at "brug af Play forudsætter, at kundens udstyr er beregnet til det".

Det skal ifølge TDC ses i sammenhæng med oplysningen på musik.tdc.dk under afsnittet Hvem kan få Play?, hvor der står, at man skal have Windows med Windows Mediaplayer for at kunne benytte TDC Play.

Men selv om de formuleringer tolkes på mildeste vis, er der stadig ikke grund til at diskutere lovligheden af, om man må bryde kopispærringen for at lytte til musikken eller ej.

For DRM-beskyttelsen er nemlig ikke kun en sikring mod kopiering – den undersøger samtidig også om kunden har ret til at afspille musikken, altså rettighedsstyring, lyder det fra TDC.

Og man kan ikke bryde kopispærringen for at lytte til sangene i Play uden samtidig at bryde den del, der tjekker rettighederne til at afspille musikken, mener selskabet.

"Vi er fuldt ud klar over, at lovgivningen åbner for, at man i nogle tilfælde kan bryde en digital spærring af for eksempel en dvd eller en musikfil, hvis man som kunde alene gør det for at se dvd'en eller afspille musikken, og det i øvrigt kun er til privat brug," siger markedsdirektør hos TDC privat, Jesper Bjerre, til Computerworld.

"Det gælder som udgangspunkt også musik fra Play, men muligheden er ret teoretisk, fordi DRM-beskyttelsen af Play-musikken også tjener til at kontrollere, om man faktisk har ret til at afspille musikken, altså om man er TDC-abonnent. Og dén spærring giver loven dig ikke ret til at bryde."

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

Københavnsområdet

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S