Linux-brugere: Linux er fantastisk godt for miljøet

Mens en typisk Windows pc har et liv på få år, kan Linux præstere det dobbelte, mener Linux-brugerne.

Artikel top billede

Når en pc begynder at få grå hår og være forpustet, når den blot skal lave dagligdags opgaver, skifter de fleste den hurtigt ud. Den gennemsnitlige pc har således en levetid på 3,5 år.

Men vælger man at skifte til Linux, når alderdommen sætter ind, forlænges levetiden til syv år.

Og selv om det måske er fristende at erstatte den aldrende maskine med et nyt designmæssigt vidunder, er der klare miljømæssige fordele ved at holde liv i de eksisterende computere.

Det var et budskaberne fra Phillip Bøgh fra SSLUG (Skåne Sjælland Linux User Group), som til Linuxdag på Christiansborg fortalte om fordelene ved Linux.

Byggeklodser

Grunden til at Linux kan trække de lidt ældre maskiner, skal findes i den måde, styresystemet bygges op.

Hvor Microsoft vælger, hvad Windows skal indeholde, så er det langt mere frit for Linux-brugere.

”Linux er modulopbygget, så man kan sidde på gamle computere med helt ny software. Sådan er det ikke med Windows. Der har du bare en fastlagt pakke, take it or leave it,” fortæller Phillip Bøgh.

Modulopbygningen gør, at man selv kan vælge software til og fra, og således undgå at irrelevant software bruger ressourcer. På den måde er det altså muligt at få mere hastighed ud af mindre hardware.

”Hvis du nøjes med en kerne og et grafisk interface, som gør, at du har en desktop og almindelig brugervenlighed, så fylder det ikke ret meget, og du har stadig 2008 software kørende på gamle computere. Hele systemet fylder måske kun 200-300 MB,” siger Phillip Bøgh.

Bedre for miljøet

Selvom moderne computere produceres med miljøvenlighed for øje, kan det stadig bedst svare sig at holde liv i eksisterende maskiner.

Hele 81 procent af energiforbruget for en pc bruges nemlig allerede i produktionen.

Det vil sige, at når man taler miljøvenlige computere, så er der tale om en optimering af de resterende 19 procents energiforbrug, som bruges ved daglig drift.

”Det handler ikke om at sætte en fin, ny processor i, som ikke bruger ret meget energi, men rettere helt at lade være med at købe nyt,” fortæller Phillip Bøgh.

Fokus på beslutningstagerne

Linuxdagen på Christiansborg blev afviklet af danske Linux-brugergrupper, som ønskede at oplyse politikere, virksomheder og velgørende organisationer om fordelene ved Open Source Software, og hvad der findes af muligheder.

Til oktober følger de danske brugergrupper op med Open Source Days 2008, tidligere kendt som Linuxforum, hvor Linux-entusiaster stikker hovederne sammen, og igen sætter fokus på Open Source.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S