Ayhan Binici skrev:
Er du flink, at holde op med at belære mig det ene og det andet. Jeg er udemærket godt klar over historikken i den her sag.
Når du kender historikken så ved du også at
1) Der har historisk set været stor kritik af Microsofts lukkede binære office formater fordi man mente at de var med til at opretholde Microsofts monopol.
2) Microsoft udarbejdede store dele af den nuværende OOXML format som et XML format til Office før at ODF blev en standard (faktisk en hel del af det før Sun overhovedet overlevede OpenOffice.org XML til OASIS)
3) EU anbefalede i 2004 at Microsoft overgav deres Office XML formater til en standardiseringsorganisation. Jeg ved at du ikke er enig i at dette var det rigtige at gøre men det var altså anbefalingen fra EU. Sun + IBM leverede officielle svar til anbefalingen og ingen af disse parter (som på det tidspunkt sad begravet i ODF udarbejdelsen i OASIS) protesterede mod anbefalingen vedrørende Microsofts XML formater til office.
4) Der var for ikke så lang tid siden stor kritik af at det var ECMA der varetog vedligeholdelsen af OOXML, da man mente at det så reelt stadig var Microsoft der sad fuldstændigt på kontrollen. Vedligeholdelsen af OOXML er nu fuldt overgivet til ISO.
Går ud fra at vi er helt enige i ovenstående historik?
Hvilke af nedenstående udsagn er vi så enige om?
a) Der findes en enorm mængde eksisterende binære office dokumenter rundt omkring i virksomheder og det offentlige
b) Der findes ikke nogen applikationer udover Microsoft Office der kan kan gengive de binære office dokumenter fuldstændigt
c) De binære office dokumenter er med til at fremme Microsofts monopol
d) Det er muligt at konvertere/flytte binære office dokumenter til OOXML med intet eller meget lidt tab af indhold?
e) Microsoft har langt mindre kontrol over OOXML end de har over de binære office dokumenter
f) IS29500 (OOXML) er langt bedre beskrevet end de binære office dokumenter
g) IS29500 (OOXML) vil kunne implementeres af andre end Microsoft
Som du kan regne ud så er jeg enig i ovenstående udsagn a til g, og derfør føler jeg også at vi er bedre stillet nu end vi var tidligere.
Betyder det at alt er perfekt? Nej da, men det er vigtigt at være realistiske og at sige at hvis målet er
* Èn dokumentstandard (som ikke tillader subsets/supersets) men måske med flere "profiler" (som jeg tidligere beskrev)
* Der er fuld interoperabilitet mellem applikationer der benytter denne standard
* Alle eksisterende dokumenter er konverteret/flyttet til denne standard
Så er vi vel enige om at dette mål ligger en hel del år
fremme i tiden?
Kan vi også være enige om at hvis ikke vi påbegynder en proces som bevæger os i den retning så når vi aldrig målet?
Så er det store spørgsmål ville processen havde været hurtigere overstået hvis Microsoft havde indgået i ODF samarbejdet tidligere. Det er svært at sige, men det jeg mener vi kan konkludere er selv uden at Microsoft har indgået i samarbejdet så er ODF jo ikke der hvor vi ønsker det. Standarden her flere væsentlige mangler som man blandt andet p.t. sidder og arbejder på i ODF 1.2, vi har først set fuld implementering af ODF i OpenOffice 2.4, vi slås stadig med interoperabilitetsproblemr mellem applikationer der benytter ODF men ikke er baseret på OpenOffice kildekoden m.v. Jeg synes kun at det er logisk at konkludere at modenheden af ODF og af de applikationer der implementerer standarden ville havde
endnu længere væk fra hvor vi ønsker dem hvis Microsofts ønsker og behov også havde været "med i puljen".
Jeg er af den holdning at den vej mod målet vi nu har taget med to dokumentformater som så overtid kan harmoniseres i armene på ISO o.s.v. den muligvis er lige så hurtig og måske endag endnu hurtigere end hvis vi havde forsøgt at lave det altomfattende ODF i første omgang.
Men uanset om jeg måske ikke har ret så kan vi ikke dvæle for evigt over dette men må fokusere på den situation vi nu engang står i og så processen fremover.
Det svarer til når man som IT-arkitekt kommer ud hos en stor kunde og så definerer deres målarkitektur (TO-BE) og efterfølgende hvordan de komme dertil. Så hjælper det ikke noget med at man sidder og bruger alt sin tid på at dvæle ved at hvis nu AS-IS arkitekturen havde set ud på én måde så kunne man havde gjort det ene, og hvis kunden ikke for 4 år siden havde valgt YYY så kunne man havde gjort noget andet o.s.v. Det kunden er interesseret i at at kende er vejen mod TO-BE arkituren af fra deres nuværende faktiske situation (AS-IS arkitekturen).