Salg af overvågningsteknologi forventes firedoblet

Overvågningsteknologi er inde i et boom. Forventning om firedobling af markedet for software til videoovervågning i løbet af de næste fem år.

Artikel top billede

Det er analysevirksomheden ABI Research, der i rapporten Video Surveillance systems forudser en tæt på firedobling af markedet for overvågningssoftware.

Ifølge ABI Research er markedet for software til analyse, behandling og håndtering af billeder fra videoovervågning i dag 245 millioner dollars stort.

Analysevirksonmheden forventer, at markedet vokser til mere end 900 millioner dollars i slutningen af 2013.

Ifølge vicepræsident Stan Schatt fra ABI Research er de indlysende faktorer til væksten regeringer, der med øgede investeringer i sikkerhedsudstyr er med til at drive boomet.

Også forretninger, der ønsker at reducere tab som følge af tyveri ser avancerede videoovervågningsløsninger som led i tyverisikring.

Analyse af kundeadfærd

Men også mindre indlysende anvendelsesmuligheder er med til at drive markedet frem. Blandt andet muligheden for at analysere kunders adfærd.

"Analytics software er blevet mere sofistikeret og mere præcist. Det begynder at blive brugt til at bestemme kunders købsadfærd, registrere forvarsler om kriminel adfærd, inden kriminaliteten finder sted og meget andet," siger Stan Schatt.

Ser alt, hvad du gør - og ikke gør

Derudover peger han på, at Wi-Fi gør det muligt at placere trådløse kameraer stort set hvor som helst, og sende videostrømmen eller metadata om billederne til en central behandling.

En af de mere foruroligende anvendelser er ifølge Stan Schatt, at teknologien giver mulighed for automatisk at følge øjenbevægelser hos kunder. Det giver mulighed for at marketingfirmaer holder øje med, hvilke produkter der tiltrækker kundernes opmærksomhed.

"Når forretninger har muligheden for at observere dig, når du går gennem forretningen, så kan jeg forestille mig, at flere og flere butikker vil forsøge at få et grundigt kendskab til kunderne. Forestil dig eksempelvis, at butikken har et discount card med RFID, som identificerer dig. Og forestil dig, at de observerer dig kigge - men ikke køber noget - i voksenafdelingen af dvd'er. Så vil du pludselig begynde at få tilbud på erotiske film, som du ikke er interesseret i," lyder det fra Stan Schatt.

It-afdelinger inddrages mere

For Stan Schatt er der ingen tvivl om, at efterhånden som overvågningsudstyret bliver digitaliseret og mere afhængig af software, så vil teknologien i stigende grad rykke ind under it-afdelingernes ansvarsområde.

Fordi overvågningsteknologien dramatisk udvider regeringers og virksomheders mulighed for at overvåge folk, mener Stan Schatt, at det uundgåeligt vil føre til diskussioner om privatlivets fred, som branchen bliver nødt til at forholde sig til.

"I fremtiden vil vores adfærd blive overvåget meget oftere, og det har en masse følgevirkninger. Jeg mener; bare det, at de allerede ser på, hvad du retter dit blik mod viser, at vi befinder os på et helt nyt stadie i overvågningen," siger Stan Schatt.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S