Tag den bare med ro, hvis du har kig på ILM

Tema: Analysehuset Gartner har ikke den store fidus til markedet for information lifecycle management. Det tager nok 5 til 10 år, før det virkelig kører, lyder meldingen.

Artikel top billede

Data-mængderne hober sig op i virksomhederne. Alligvel er markedet for ILM ikke imponerende, mener Gartner.

ILM (information lifecycle management) er langt fra nogen nyhed. Et kig i Computerworlds arkiver viser, at ILM blev omtalt ganske heftigt i 2004 og 2005.

Alligevel har analysehuset Gartner her i 2008 fortsat ikke den store fidus til ILM-markedet.

”Før det virkelig kører, er vi altså en 5 til 10 år fremme i tiden,” lyder det fra Peter Suhr, director i Gartner.

”Det var meget hype, og så blev der ikke leveret fra leverandørerne. Nu begynder det så at dukke lidt op igen, men det er ikke weltklasse, for du har de klassiske problemer med taksonomi og styring,” tilføjer han.

Umodent marked

Dermed ligger Gartner på linie med et af de andre store analysehuse, IDC, der i sidste uge udtalte til Computerworld, at det store problem med ILM er, at der skal udvikles noget software, der kan håndtere og klassificere data og dermed muliggøre de flotte ILM-visioner.

Information Lifecycle Management bygger på tanken om, at ikke alle data er lige vigtige.

I en tid hvor datamængderne eksploderer, er det nødvendigt at prioritere. Data opbevares derfor på forskellige lagrings-medier, alt efter hvor vigtige de er.

Den helt store udfordring er dog klassificeringen og håndteringen af data, og det er her, den halter ifølge de to analysehuse.

”Det begynder jo så småt at dukke op. Det er hele taksonomi-delen og certifikationen af data, der er den store åbenbaring, men også problemet,” siger Gartners Peter Suhr.

Svært at styre data

”Hvis vi ser på sådan noget som enterprise information management, som stille og roligt er på vej op ad hype-cyclen, så vil vi ikke engang pege på nogle leverandører, der er interessante at tale med."

"Det kunne jo lede til den slut-sats, at de kan,” lyder det fra Peter Suhr.

Peter Suhr fortæller, at en af udfordringerne ved at lægge data over på offline medier, er, hvordan man skal finde dem frem igen, når og hvis det bliver nødvendigt.

ILM ikke dødt

Peter Suhr vurderer dog, at der er tegn på, at ILM-markedet er på rette vej. Først og fremmest fordi de forretningsmæssige fordele bliver mere tydelige.

”Nu bliver det spændende at se med hele web 2.0 og alle de enorme data-mængder, der efterhånden håndteres på front-ends. De skal nemlig også styres, og det kan være, at det giver en lidt mere forretningsmæssig appel.”

”Det, at du rent faktisk kan håndtere store datamængder i real time-transaktioner med kunderne, kunne godt sætte kul på investeringslysten,” vurderer Peter Suhr.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Forsvarets Cyberdivision søger SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Banedanmark

    License Manager - Genopslag

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job