ANNONCE:
Det sker, fordi selskabet ser tydelige tegn på, at leverandørerne lander en stadig større del af deres omsætning på mobile enheder med netforbindelse.
Beskeden kommer fra Intel-boss, Paul Otellini, som Financial Times har talt med.
Han mener, at Intels ekspertise inden for chips kan bane vejen ind til markedet for mobiltelefoner i takt med, at mobiltelefonerne bliver mere og mere avancerede.
Atom-chips som rambuk
Paul Otellini mener, at det er langt nemmere at tilføje tale-funktion til en lille computer end at tilføje computer-funktioner til en mobiltelefon.
Ifølge Financial Times vil Intel anvende selskabets nye Atom mikrochips som rambuk i selskabets fremstød mod mobilmarkedet.
En ny generation af Atom-chippen skal efter planen se dagens lys i 2009, og den vil blive særligt udviklet til netop smartphones, hedder det.
Intel har tidligere - uden held - forsøgt at få fodfæste på mobilmarkedet.



