Indien kræver adgang til datatrafik

Indiske myndigheder ønsker adgang til Blackberry-kommunikation. "Ligesom USA kan", lyder det fra inderne.

Artikel top billede

"Giv os krypteringsnøglerne eller forsvind."

Sådan lyder den korte version af de indiske myndigheders budskab til det canadiske firma Research In Motion (RIM), der står bag Blackberry-succesen.

Det indiske Department of Telecom har på et møde i torsdags stillet krav om, at RIM frigiver krypterings-nøgler, så de indiske myndigheder har mulighed for at se indholdet af Blackberry-data.

Det skriver indiske Economic Times.

RIM bekræfter møde

Hvis ikke det sker, så vil Blackberry-service ikke længere være tilgængelig i Indien.

RIM bekræfter at have haft et møde med den indiske telemyndighed, men ønsker ikke at afsløre noget om mødets indhold.

"Vi havde et møde (med DoT) i dag. Det var positivt. Drøftelserne vil fortsætte," sagde en talsmand fra RIM i torsdags ifølge Economic Times.

Det indiske ønske om mulighed for at opsnappe og læse datatrafik fra Blackberries er minimum to måneder gammelt. I midten af marts dukkede de første rapporter op om at indiske myndigheder ønskede at opsnappe BlackBerry kommunikation. Terrorisme relateret til Kashmir-regionen blev dengang angivet som årsag.

RIM: Der er ingen master-key
Her bad den indiske regering RIM om enten at overdrage en form for master key til dekryptering af krypteret Blackberry-kommunikation eller at opsætte servere i Indien, så kommunikationen kunne blive opsnappet der.

IDG News Service er kommet i besiddelse af en meddelelse udsendt til de mere end 100.000 Blackberry-brugere i Indien, hvor RIM forsøger at berolige brugerne.

Indien: USA har adgang

"RIM har ikke nogen 'master key', og der eksisterer heller ikke nogen 'bagdør', der gør det muligt for RIM eller en trediepart at få uatoriseret adgang til nøgle eller virksomhedsdata," lyder det fra firmaet i beskeden til de indiske brugere.

BlackBerry arkitekturen er bevidst designet så det ikke er muligt for RIM eller andre at læse den krypterede kommunikation under nogen omstændigheder, lyder det fra RIM.

Derfor er RIM 'ude af stand' til at give nogen form for nøgle, der kan låse op for kundernes BlackBerry kommunikation.

Firmaet skyder også de indiske ideer om at etablere et datacenter i Indien ned. Det vil ikke gøre nogen forskel at etablere et datacenter i Indien, da data forbliver krypterede gennem alle netværkspunkter indtil de når frem til Blackberry-enheden, lyder det fra RIM.

Ifølge Economic Times tror DoT ikke på, at RIM ikke kan give de indiske myndigheder adgang til den krypterede kommunikation.

Når RIM's BlackBerry service opfylder kravene fra den amerikanske CALEA (Communications Assistance for Law Enforcement Act), så kan al BlackBerry datatrafik, som stammer fra indiske mobilnetværk, blive elektronisk fulgt af CALEA efterforskere i den amerikanske Federal Communications Commission, lyder det fra de indiske telemyndigheder ifølge Economic Times.

USA vil ikke være i stand til at overvåge datatrafikken, hvis RIM ikke har åbnet sine netværk for amerikanske myndigheder, påpeger DoT ifølge Economic Times.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Banedanmark

    Stamdatakoordinator

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job